Gudedrikkens anatomi  - Kend din champagne
Champagne, ja tak. Bliv klogere på, hvorfor gudedrikken er pakket ind, som den er!
Gourmet Af
Her på Pleasure.dk har vi svært ved at holde os fra champagnen særligt længe ad gangen – især nu, hvor den er blevet så svinebillig.

Guiden giver ekstrapoint til den næste champagnemiddag.

Så hvorfor ikke bruge tiden fra den ene rus til den næste på en lille gennemgang af champagneflaskens anatomi – om ikke andet, så for at få ventetiden til at gå lidt hurtigere?



Vidunderdrikkens ydre har nemlig set ud på nogenlunde samme måde siden 1894, og det er der faktisk en række gode - og ganske videnskabelige - grunde til.

Vi lover, at guiden nedenfor giver ekstrapoint til den næste champagnemiddag, hvor du garanteret er den eneste, der ved, hvad i alverden fordybningen i flaskens bund gør godt for. Men lad os tage den fra toppen:

Proppen
Almindeligvis er champagneproppen større end den prop, der sidder i rødvinsflasken. Proppen består af to dele: bunden (den del, der er nede i flasken) og så den del, der stikker op over flaskehalsen. Den del, der befinder sig i flasken er typisk lavet af naturlig kork, mens den synlige del er små bidder af kork, der er limet sammen. Proppen er faktisk helt cylinderformet, når den proppes (fangede du den?) ned i flasken, og først når den hives op igen får den sin berømte svampe-facon.



Trådnettet
Den lille ståltrådsanordning, der holder proppen på plads i flasken var oprindeligt bare lavet af snor, men i 1844 opfandt Adolphe Jaquesson det 'metalbur', der stadig bruges den dag i dag.

De første champagneflasker blev anset som halvfarlige, fordi de med jævne mellemrum eksploderede.

Folien
Folien, der må fjernes for at nå ind til proppen, tjener i dag ikke andet formål end at højne flaskens lækkerness-faktor. Men i gamle dage var den et nødvendigt onde, fordi den forhindrede rotter og andre skadedyr i at gnave i korkproppen.

Flaskehalsens kant
Den lille forhøjning i flaskehalsen er strengt nødvendig med det ene formål at holde trådnettet og dermed champagneproppen på plads.



Glasset
Glasset i en champagneflaske er markant tykkere end glasset i en vinflaske. Det skyldes selvfølgelig det enorme tryk, champagnen er under, nemlig cirka syv kilo per kvadratcentimeter. De første champagneflasker var slet ikke ligeså kraftige og blev faktisk anset som halvfarlige, fordi de med jævne mellemrum eksploderede.

Længe leve krisen – champagne på tilbud
Selvfølgelig: Der skal mærkevare-tonic i din G&T
Festdronninger med champagnepassion

Fordybningen i bunden af flasken
Nej, det er ikke en snedig måde at snyde kunden for et par centiliter af den gode drik. I stedet fungerer fordybningen faktisk som en måde at undgå, at der opbygger sig tryk på bunden af flasken. Hulrummet medvirker til at fordele trykket i hele flasken...og dermed i sidste ende til at undgå at du får glasskår i øjet.

Kilde: Luxist.com
.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�