Il Dona: Elegant trattoria i Magstræde
Det smukt indrettede Il Dona i Magstræde er et meget behageligt sted med god akustik.
Foto: Steven Achiam
Gourmet Af
Il Dona i København byder på overvejende grøn og let italiensk gastronomi i skønne omgivelser.

Fabio Donadoni var i en årrække køkkenchef på restaurant Era Ora, inden han for nylig besluttede at placere fødderne under eget køkkenbord. Det er sket i de lokaler, som tidligere rummede »et goth-spillested,« forklarede den unge serveringspige, da jeg spurgte, hvad der havde været i lokalerne forinden.

Il Dona bryder på en måde med traditionerne, ved at læne sig op af de højgastronomiske traditioner fra Era Ora, men omplante dem til et mere uhøjtideligt miljø

Jeg syntes at genkende lokalerne som dem, restaurant Spisehuset engang lå i. Men hun var tilsyneladende for ung til at have oplevet Spisehuset, i hvert fald fik jeg først bekræftet min antagelse, da jeg senere slog det op på internettet og konstaterede, at jo, dette var rammerne for Husets engang meget populære restaurant tilbage i 1980'erne.


Ricottatrøffel og kartoffel marineret med chili.

I begyndelsen var Spisehuset banebrydende ved på lettere hippieagtig facon at tilbyde mad af høj kvalitet i et uhøjtideligt miljø og til fornuftige priser.

Læs også:
Uhmm - Restaurant Dim Sum
Røverkøb på New Yorks restauranter
Rå og klimaperfekt restaurant

Bryder tradition

Også Il Dona bryder på en måde med traditionerne, ved at læne sig op af de højgastronomiske traditioner fra Era Ora, men omplante dem til et mere uhøjtideligt miljø.

Vinkortet er af en mere hverdagsagtig karakter end i førnævnte vintempel, og udvalget er ganske begrænset. Der lægges op til at man vælger stedets planlagte vinmenu. Den koster 375-400 kr., og jeg oplevede den som rigtig nydelig og i god balance med prisen.

Det første, jeg lagde mærke til ved ankomsten, var den yderst behagelige atmosfære, som besjæler hele etablissementet

Restauranten synes i det hele taget at placere sig et sted mellem førnævnte michelinbestjernede restaurant og de traditionelle italienske restauranter, som gør det i pizza, medaglioni al gorgonzola og så videre.

Det første, jeg lagde mærke til ved ankomsten, var den yderst behagelige atmosfære, som besjæler hele etablissementet. De gamle, tykke træbjælker i loftet, det af tidens tand prægede træ- og murværk samt plankegulvene og de nye plankeborde.


Ravioli med jordskokker serveret med grøntsager og ristet brød.

Den behagelige akustik og de beroligende guitarmelodier, som kørte aftenen igennem, og ikke mindst de meget venlige og omsorgsfulde serveringspiger, som bragte os postevand straks efter ankomsten uden at være opfordret til det. Man følte sig straks velkommen i den rolige stemning, som adskiller sig fra den noget hektiske stemning, der kan opleves på lignende italiensk inspirerede, billige restauranter.

For Il Dona er ikke et sted, der tilbyder en treretters menu til et par hundrede kroner. Man skal af med 400 kr. for »den korte« menu og 475 kr. for den lange med omkring 10 retter.

Ikke dyrt, men heller ikke billigt i en grad, som gør tilstrømningen så voldsom, at den hyggelige stemning fordufter. Vi valgte den lange menu og fik først serveret appetitvækkerne i form af luftig, friskt smagende ricotta-ostebolle rullet i grønne urter, samt nogle små stykker kogt kartoffel marineret i chiliolie.

Smukke fade

Derefter fulgte antipastierne i afdelinger af to serveringer, anrettet på små, smukke fade af poleret træ. Den stegte fjæsingfilet så delikat ud, som den lå på sit leje af en salat lavet med røde bønner. Men smagen manglede liv, om end fisken skam var fint frisk.

Begejstret var jeg til gengæld for den lækre, tynde pandekage rullet med spinat og ost, ledsaget af en pikant tomatsauce og tynde skiver af radise.

Ostene var skæppeskønne: toma fresca, umbriacone og gorgonzola med syltede grønne tomater, kastanje-honning og brød

Næste afdeling var en flot, dybt smagende grøn puré med sølvbede og små tern af ristet brød, samt en servering rødbede marineret og ledsaget af blomkål samt pecorino. De såkaldte primi piatti blev indledt med en yderst lækker, stor og fast ravioli fyldt med stykker af jordskok, krydret med estragon og tilsat mandler – en meget elegant og velfungerende kombination.

Ikke helt i orden

Desværre var den gratinerede båndpasta ikke kogt nok, eller måske havde den fået for meget varme i gratineringen, i hvert fald smagte den melet, og svamperagouten virkede meget neutral i smagen.

I secondi piatti var der to valgmuligheder, risotto eller andebryst. Risottoen, som var kogt helt ud, hvilket vi studsede over, var omviklet af tynde skiver courgette formet som canelloni lagt på en lille pakke tyndskåret selleri med en parmesankiks på toppen.

Andebrystet var farseret med fennikel, rød peber og pure af gul peber.

Risen var kogt vel meget i canellonien, så retten imponerede ikke, mens andebrystet var yderst delikat, saftigt, mørt og rent smagende, flot anrettet som et abstrakt tallerkenmaleri.

Dernæst fik vi en salat af gulerødder med myntegele, der imidlertid ikke smagte videre meget af mynte.

Ostene var skæppeskønne: toma fresca, umbriacone og gorgonzola med syltede grønne tomater, kastanje-honning og brød.

Fin gestus

Desserten smagte vi ikke, for serveringen af det her nævnte tog hele tre timer, hvilket vi ikke havde forestillet os, da aftenen blev planlagt.

Derfor var vi nødt til at gå, før desserten kom, hvilket tjeneren beklagede, og da hun bragte regningen sagde hun, at den lød på to korte menuer i stedet for to lange. En meget fin gestus, der understreger, hvor behagelig en aften vi havde i de skønne omgivelser, som Il Dona byder på.

Når en topkok går solo, er det altid spændende at se, hvad vedkommende stiller op under eget tag. I Fabio Donadonis tilfælde lader det til, at han skruer en smule ned for ambitionsniveauet.

I hvert fald har jeg tidligere oplevet hans gastronomi skarpere.

Til gengæld er priserne også markant lavere på Il Dona, end hvor man traf hans mad tidligere, og dette lette og overvejende grønne gourmetkøkken kan bestemt anbefales.

Særligt når man tager i betragtning, hvor behageligt det var at opholde sig i de smukke, rustikke omgivelser. .

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�