Dejlig mad og natte tam-tam på Skagens hot-spot
I et typisk gult Skagen-hus ligger restaurant Hyttefadet, som Pleasure.dk's udsendte har besøgt.
Foto: Scanpix & Ole Trolsø
Gourmet Af
I denne uge er Skagen omdrejningspunkt for de rige og kendtes sommerferie. I den anledning har Pleasure.dk's udsendte kigget - og smagt - nærmere på et af Skagens in-steder, Hyttefadet.

Det berygtede skagendiskotek deler navn med et spisested, hvor de nye restauratører har skruet så meget op for kvaliteten, at Hyttefadet varmt kan anbefales til såvel frokost som aften

Læs også:

Skagen fri for Hellerup-syge?
Den Røde Cottage - Gastronomi med dybde
Her får du det bedste smørrebrød i Tivoli

Et par uger hver sommer lukkes dørene op for Diskotek Hyttefadet, som er en rustik kælder, men ikke desto mindre Skagens Hotspot nr. et, når det gælder nattelivet. Ikke mindst fordi Kronprinsen og co. ofte har slået gækken løs i Hyttefadet i hans ungkarletid.

Men det Hyttefad, vi her skal se nærmere på, har kun navn og adresse til fælles med diskoteket, eller klubben, som det vel hedder på moderne dansk. Restaurant Hyttefadet er nemlig en selvstændig enhed, og den har aldrig haft videre ry for at være et godt spisested.

Men i år er der kommet nye fisk i hyttefadet, nye boller på suppen og nye restauratører på adressen, hvilket kan gå hen og blive årets restaurantnyhed i Skagen.


Pleasure.dk's udsendte er meget tilfreds med de smilende pigers høje service-niveau på Hyttefadet.


Det er svært at sige, eftersom undertegnede kun har nået at spise en halv snes steder i de seneste dage, men sikkert er det, at restaurant Hyttefadet kan anbefales. Jeg besøgte stedet til frokost forleden, hvor en stiv vind blæste ind fra havet, men samtidig bankede solen ned, så vi valgte at tage plads på terrassen.

Der sad vi kun i kort tid, før en smilende og venlig ung pige kom og spurgte til vores velbefindende, med tilbud om lune tæpper, en alternativ plads i skyggen eller indenfor. God stil, man følte sig velkommen. Vi fik et menukort og bad om et vinkort, ventede tyve minutter og så stod de første retter på bordet.

Så bad vi igen om vinkortet, nu kom det, og pigen blev stående og ventede på bestillingen, som blev udført øjeblikkeligt herefter. To glas kold chablis af fin kvalitet ankom straks efter, og så gik jeg i lag med retten kaldet skawborejer.



Skagen er et populært feriested. Især i den berygtede Hellerup-uge i uge 29, hvor byen bliver invaderet af ferierende nordsjællændere.


Det lægger op til store, søkogte rejer med masser af bid og saftig smag. Men på det lækre, luftige hvedebrød var der lagt en anden type rejer, som såvel i konsistens som smag mindede om en almindelig såkaldt lagereje. Altså friske rejer over middelstørrelse, kogt og lagt i lage. Slet ikke dårligt, men heller ikke levende op til forestillingen om en stor, saftig kødfuld reje. Men de store rejer er da også svære at få fat i for tiden, hvilket er årsagen til de nævnte vikarrejer.

Jomfruhummerbisquen var en dejlig suppe, varm og med masser af smag. Det er tydeligt, at kokken tænker over smag og tager stilling til krydringen, som var heftig i retning af det pebrede. Der var friske ærteskud på toppen og godt med krydderurter blandet i suppen.

     "Jeg valgte at trænge dybere ind i Hyttefadets univers     gennem et besøg samme aften."

Fiskefileten var drysset med groft salt og smukt stegt. Her var tale om en uhyre frisk rødspættefilet med en tynd, sprød panering tilberedt ved pandestegning. Den sad lige i øjet. Fiskefileten var drysset med groft salt og lidt sjusket stegt, med enkelte næsten brankede pletter, og den havde ganske enkelt fået for meget.

»Hvad er nu det?« tænker læseren nok, her er jo modstridende oplysninger. Ja, og grunden er, at sidstnævnte fiskefilet blev serveret ved kontrolbordet. Det er en foranstaltning, som benyttes fra tid til anden, hvor det skønnes nødvendigt med et bredere bedømmelsgrundlag, hvorfor vi besætter to borde forskellige steder i restauranten og bestiller de samme retter.



Udover de gamle gule huse, som Skagen er kendt for, er der en del sommerhuse i området.


Begge borde var dog enige om, at stedets pariserbøf var i særklasse god. Den store, hvælvede bøf var smukt stegt til en mørkebrun, smørglinsende overflade.

Knasende bund

Da jeg fik solbrillerne af, så jeg, at den inderst var sart rosa, og at brødskiven nederst var stegt knasende, gyldensprød og i øvrigt forskriftsmæssigt omsluttet af bøffen. Kødet smagte dejlig rent og havde et fedtindhold, som var lige tilpas.

Æggeblommen var fra et helt æg og var – som de øvrige garniturer – anmærkningsfri, bortset fra den høvlede peberrod, som var tør og smagte bitter, som kom den kom fra en pose eller et plasticglas.

Alt i alt var det dog en god frokost, så jeg valgte at trænge dybere ind i Hyttefadets univers gennem et besøg samme aften. Her tog vi plads indenfor, i det nyindrettede, højloftede, luftige lokale, hvor der er rå fliser på gulvene og hvide duge med ditto papirdækservietter på bordene. Vi stiftede bekendtskab med andre serveringspiger, ligeså søde og venlige som hende til frokosten. Bestilte bøf og fisk samt bad om en vinanbefaling, der ganske korrekt endte med en anbefaling af pinot noir.



Et af de store trækplastre i Skagen er Grenen, hvor Skagerak og Kattegat mødes.


Der er meget få vine at vælge imellem, hvis man kun vil have et glas, så vi tog den til rådighed stående pinot, der ikke var voldsomt interessant og tilmed for varm. Dog behøver man ikke lide nød på vinområdet, der er et pænt udvalg af flasker i sortimentet, fra det nydelige op til det ekstraordinært gode i form af eksempelvis Krug champagne og beslægtede bobler.

Kuller på Hyttefadet

Så var det, vi fik kuller. Den hvide fisk var fast i kødet, smagte frisk, men var en smule tør. Det blev delvist opvejet af en delikat, pikant sennepssauce og pure af rødbede samt nogle sukkerærter, der havde fået en anelse i overkanten, men bestemt var friske. De nye kartofler var af høj kvalitet og kogt mesterligt, ærgerligt de ikke var skrubbet, for sand kastede grus i det ellers velsmurte smagsmaskineri.

T-bonesteaken havde fået afmonteret det øverste ben og blev kaldt en I-bonestak. Den var ret tynd, måske derfor havde mørbradsiden fået lidt for meget, mens filetsiden var smukt lyserød. Det var fortræffeligt kød med en ren smag og god saftighed. Hertil et par skiver meget pikant hvidsløgssmør og nogle store ovnstegte kartoffelbåde samt præcist tilberedt broccoli og forårsløg.



En anden populær attraktion i Skagen er den opsigtsvækkende vandreklit, Råbjerg mile .


Det var, hvad jeg fiskede op af Hyttefadet, og det var så godt, at jeg med glæde anbefaler stedet til læserne, som en rigtig god sommerrestaurant, der i vore sædvanlige restaurantanmeldelser ville have opnået en madscore mellem fire og syv, altså mellem »jævnt« og »godt«, lige under gourmetkategorien.

I Børsen Sommer-sammenhæng bliver det derfor til fire ud af fem på skalaen, som illustreres med det såkaldte Pacman-symbol her på siderne, som anvendes i den igangværende gastronomiske odysse, der udspiller sig i Skagen denne uge og derefter fortsætter sydover langs Jyllands østkyst.

Læs også:

God gastropub på det gamle hotel Kong Frederik
Kup: Køb en halv ø - nu til halv pris
Palme-strand syd for Skagen bringer troperne til Danmark


.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display
�