Sagen er bøf på Restaurant Oubæk
Bøffen var stegt helt og holdent mesterligt med en tyk, stærkt mørkebrun stegeskorpe og en jævn rødmen hele vejen igennem det saftige og møre, men alligevel tilpas faste kød.
Gourmet Af
Rasmus Oubæks efterfølgere leverer bistrovaren, når det gælder bøf bearnaise, men bøffer når det gælder nogle af havets frugter.

Da Rasmus Oubæk i 2006 droppede højgastronomien – mens michelinstjernene endnu hang og glimtede over den lille restaurant i Store Kongensgade – var der mange i branchen, som missede lidt med øjnene. Hvordan kunne man dog rynke på næsen ad michelinguiden og blæse på den ellers så eftertragtede stjerne? Men det gjorde Rasmus Oubæk. Det er en hyggelig, ofte stemningsfuld restaurant hvor folk kommer for at spise bøf bearnaise og være glade Og så strømmede gæsterne til den ellers noget oversete restaurant, som han senere forlod til fordel for steakrestauranten Mash. I en periode drev han den lille restaurant videre pr. stedfortræder, men hen mod slutningen af 2010 overtog to af hans kokke restauranten, der dog fortsat har hans navn på facaden.


De tre små vandbakkelsesboller var overraskende sprøde, fyldt med en nydelig vanilleis og ledsaget af en gavmild portion chokoladesauce af god kvalitet.

Læs også:
Til te hos mesteren
Genopfundet Michelinrestaurant snobber nedad
Hop trygt i Kanalen på Christianshavn

Afslappet bisto

Madlavningen fortsætter helt i Oubæks ånd, mens der på det betjeningsmæssige område er sket store ting. Rygterne siger, at der slet ikke skældes ud på gæsterne mere, og at tjenerkorpset er såvel venligt som kompetent. Og det var lige præcis, hvad jeg oplevede ved anmelderbesøget i forrige uge, hvor det var nemt at komme i kontakt med betjeningen, for restauranten består af to let overskuelige rum, hvor man til hver en tid kan råbe tjenerne op.

Forvent dog ikke, at der bliver tale om betjening som på en luksuriøs gourmetrestaurant, for dette er og bliver en bistro, hvor de hvide stofduge er dækket af hvide papirduge, og hvor salt og peber bliver stående på bordet under dessertserveringen. God kvalitet præger også vinkortet, som byder på flere end 200 vine Det er en hyggelig, ofte stemningsfuld restaurant hvor folk kommer for at spise bøf bearnaise og være glade. Jeg var også glad for såvel bøf som bearnaise og pommes frites, om end den delikat syrlige bearnaise kun var lunken, men sådan er den oubækske skole.



Bøffen var stegt helt og holdent mesterligt med en tyk, stærkt mørkebrun stegeskorpe og en jævn rødmen hele vejen igennem det saftige og møre, men alligevel tilpas faste kød. Smagen var ren og med lige tilpas blodig karakter til, at det var bare en fornøjelse. Fritterne var mellemstore og lige så vellykkede som bøffen, mørkebrune og sprøde yderst, saftige og brandvarme inderst.

I fiskeafdelingen vankede der glimrende kammuslinger, stegt lige så kompetent som bøffen, altså hårdt ristet med en brun stegeflade som følge og et drivende saftigt indre. Der var krydret med ingefær og soya, hvilket bragte en meget intens smag til det ellers noget neutrale kammuslingekød.

Fiskesuppen var jeg skuffet over. Den havde en mørk, flot klarhed, men smagte nærmest af ingenting, ligesom de tynde strimler af gulerod var kogt så længe, at de var bløde og uden smag. De forskellige fiskestykker manglede ligeledes karakter, især den store varmtvandsreje. Det var en på alle måder lunken oplevelse, som jeg ikke gad spise mere end et par skefulde af.

Læs: Danmarks bedste bøf-kæder

Et gedigent måltid

Hummerserveringen var også lidt af en bøf. Kødet var nemlig hårdt og virkede halvråt, bortset fra kloen, som overraskende nok var både mør og tilpas kogt. Men hvorfor kokken overhovedet sendte den tydeligt alt for rødt udseende hummer ind i restauranten, det forstår jeg ikke. Slet ikke, når man på internetsiderne ligefrem åbner med en video, hvor kokkene er ude at vælge levende sorthummer på markedet.

I dessertserveringen var der tale om en pæn crème brûlée uden vanille med en skefuld veltempereret og pikant syrlig mangosorbet samt en overordentlig vellykket portion profiteroles. De tre små vandbakkelsesboller var overraskende sprøde, fyldt med en nydelig vanilleis og ledsaget af en gavmild portion chokoladesauce af god kvalitet.

God kvalitet præger også vinkortet, som byder på flere end 200 vine, overvejende franske og overvejende svingende mellem det gode og det fremragende. Desværre fås ikke så mange af dem glasvist, men man kan dog vælge en velovervejet vinmenu til maden, som i øvrigt sås både til aften og frokost, hvor netop en bøf bearnaise og et glas vin jo ofte kan gøre det ud for et måltid. Og så er og bliver man godt tjent med Oubæk.

Læs også:
Godt køb i den beskedne gourmet-genre
Børsen: Sensationel husmandskost
Verdens højeste restaurant er åben

.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display