Provins-restaurant scorer topkarakter
Bryghuset Vendia imponerede Børsens anmelder. Hjørring har fået en eksklusiv gourmetrestaurant i topklasse.
Foto: Lars Horn
Gourmet Af
Selv om man skal være forsigtig med at postulere, tør jeg godt hævde, at de på Vendia Bryghus serverer bedre mad, end man har gjort i tusinder af år på de kanter.

Vendia er latin for den nordjyske landsdel Vendsyssel, hvis hovedstad er Hjørring. Fremragende, knivskarpt og vel lige ved at være Vendsyssels hovedstad værdigt, hvis vi nu skal udtrykke os, som en ægte vendelbo kunne tænkes at gøre det Byen grundlagdes i 1100-tallet og blev i 1883 hjem for det nyåbnede bryggeri Vendia. Måske bryggeriet blev åbnet som et modtræk til den afholdsforening, som stiftedes året forinden, hvem ved?

Det var en festlig afholdsforening, som arrangerede store fester med musik og dans, der ofte varede til den lyse morgen. Det er ikke længere tilfældet, for i 1931 mødte denne praksis modstand.

Gourmetrestauranten i Bryghus Vendia er smagfuldt indrettet, og betjeningen er fremragende.

Bl.a. fra et byrådsmedlem som mente, at "dans er et helvede, der fører dårlighed og alskens laster med sig. Nu danses der til negermelodier, og dans bliver brugt som et middel til at tjene penge", klagede byrådsmedlem Jensen.

Eneste kritikpunkt

Lad mig straks berolige læseren med, at der ikke var selv det fjerneste optræk til dans, den aften undertegnede besøgte Hjørrings bryggeri, et mikrobryggeri ved navn Bryghuset Vendia.

Det virker da heller ikke så oplagt at danse til Tina Dickows stille ballader, og netop disse var det, der udgjorde baggrundsmusikken aftenen igennem. Herligt, hvis man holder af den pågældende cd, en smule trættende hvis ikke.

Dér var det så, aftenens eneste kritikpunkt. Derudover var besøget i husets gourmetafdeling nemlig en fremragende spiseoplevelse, som snart fik mine parader til at sænkes.

Samlet bedømmelse
6 af 6 stjerner
 
Mad
6 af 6 stjerner
 
    Drikkevarer
5 af 6 stjerner
 
Betjening
6 af 6 stjerner
 
    Indretning
5 af 6 stjerner
 

For jo, jeg havde nok paraderne oppe ved ankomsten til mikrobryggeriet og det store brasserie, de to elementer som er virksomhedens vigtigste aktiviteter.

Ved bordbestillingen var vi blevet formanet om at ankomme klokken 17.30, for vi bestilte det, der kaldes Refleksioner v.2.2, kendt som den store pakke med et væld af retter og vine.

Jeg havde godt hørt, at man i Jylland har tradition for at spise lidt tidligere end i København. Men 17.30?
"Hej," råber tjeneren gennem det store lokale, mens han iler imod os og spørger, hvad han kan hjælpe med.



"Nå, det er jer, der skal en tur i gourmeten," siger han og viser os ned i den fjerneste ende af det store brasserie. Her er der et lille, separat lokale med 10-15 pladser, som tages i brug, når nogen forudbestiller en plads i gourmetafdelingen.

Her er kunst på vægge og borde, flotte hvide duge og elegante glas, hvoraf et nu fyldes med en tør champagne af høj kvalitet.

Tjeneren lodder hurtigt stemningen, han har antennerne ude og finder i løbet af de første ti minutter ud af, hvordan han bedst muligt kan kommunikere med os og give os den bedst mulige oplevelse, hvad han derefter gør. Imponerende.

Første ret blev kaldt spektakulær og var et tårn af glasskåle med bl.a. østers.

Han forklarer, at i kuverten, der ligger ved vores plads, kan vi læse, hvad der skal ske på bordet over de næste mange timer. Otte serveringer og lige så mange vine skal vi igennem, en pakke der koster 1750 kr. pr. person og inkluderer alle de påfyldninger, der nu bliver nødvendige undervejs.

Super champagne

Champagnen – Jacquesson Cuvée 735 – er så god, at vi gør det af med to glas før servering nummer ét, og det er ikke, fordi ventetiden er påfaldende lang.

Første servering hedder "spektakulært", og den består af en række, eller rettere et tårn af elementer, sat oven på hinanden i glasskåle.

Læs også: Nordiske lækkerier på nordkysten

Her er bl.a. papirtynde skiver af kalveinderlår, sprøde chips af rodfrugter med en lækker, karamellignende morkelcreme og en stor, fed frisk østers fra fjorden i baglandet. Samt et skalperet æg fyldt med en æggecreme og en skefuld ægte kaviar.

Nu bevæger vi os ind i den afdeling, som kaldes "sensorisk", og her skænkes tør riesling. Retten er set før i de højeste gastronomiske luftlag, det er et stykke havtaskefilet omvundet med timian, en ret man selv skal befri for snoren med en lille saks.

Den infantile ret med jomfruhummer fik tårerne frem. Af bevægelse.

Fisken er saltet og let bagt, før den ryges under den glaskuppel, som herligheden ankommer i. Anrettet på en sort skifersten, hvilende på an hvid serviet. Fisken er varm, saftig, fast i kødet og ren i smagen, der folder sig yderligere ud, når man dypper i den medfølgende urtemayonnaise.

På menuen står nu, at vi er ved "infantilt" med tempereret jomfruhummer, det vil sige en tilnærmelsesvist rå, pivfrisk, saftig jomfruhummerhale med sprød brødkrumme, dild og safran. Mørkets magter jages bort med desserten kaldet "outreret", bestående af ærter, ribs, hvid chokolade og urteolie Det infantile består i, at der er anvendt miniatureudgaver af bl.a. majskolber, løg, røget silderogn, radise og gulerod. Altså sødt, syrligt, blødt og sprødt i en elegant balance så bevægende, at min ledsager bliver rørt til tårer. Vitterligt.

Næste afdeling hedder "raffineret", og det er den. Den cremede jordskokkesuppe ligger som en lavbundet voldgrav omkring skatten, en stor, saftig, fast og rent smagende kammusling, kronet med papirtynde skiver af røget, tørret kammusling.

Cremet jordskokkesuppe og en kammusling. Raffineret.

Fra kammuslingens florlette væsen ryger vi videre til afdelingen "rustikt" med tunge, hjerte og brissel af vadehavslam, serveret med løg i forskellige teksturer.

De voldsomme smage fra lammets indre ledsages af en skønt intens rødvin fra Provence, Les Beaux de Provence, hvis indhold af syrah, grenache og mourvedre spiller perfekt sammen med madens dybe smagstoner.

Stringent ret

Vi svinger os nu op på lammets ryg, i retten "stringent", som er anrettet på en smuk, hvid tallerken.

Lammeryggens filet er skåret rektangulært og dækket med små stykker af stokke og skud fra årstidens grøntsager, glaseret med en tæt og kraftig skysauce smagt til med morkler.

En intenst smagende ret der har en dejlig Margaux bordeaux som rejseledsager. Retten hedder stringent, og det er lige præcis, hvad den er.

Eksorbitant var konfektserveringen med havtornemarengs, urtechokolade m.m.

Mørkets magter jages bort med desserten kaldet "outreret", bestående af ærter, ribs, hvid chokolade og urteolie, en meget forfriskende og original blanding.

Fulgt af en ymerfromage med sprødt drys og is af blegselleri, som understreger, at kokkene hos Vendia ikke er fremmede for grøntsagsdessertvældet.

Apropos væld, så slutter vi af med en eksorbitant – hvad afdelingen da også hedder – konfektservering.

Læs også: Billigt bornholmsk køkken i særklasse

Smukt er det, med hjemmelavede flødeboller med hvid chokolade, knaldgule havtornmarengs, grøn urtechokolade, brandrøde makroner, smørgule karameller, hvide chokoladekugler med kokos, romkugle med hindbær, små ispinde og lune æblebeignets med vanillecreme.

Og bryghusets øl? Aner det ikke, ej heller kan jeg udtale mig om brasseriets menukort, men mon ikke det er meget godt?

Alt det andet var i hvert fald fremragende, knivskarpt og vel lige ved at være Vendsyssels hovedstad værdigt, hvis vi nu skal udtrykke os, som en ægte vendelbo kunne tænkes at gøre det.



Således kan det unge bryghus med sindsro adoptere et slogan fra 1934, brugt af det oprindelige Bryggeriet Vendia:

"Lad VENDIA være Deres favorit – Det er ikke en pligt, men et kompliment til Deres forstaaelse af virkelig kvalitet."

Læs også:
Fiskepletskud i Aarhus
Forretningsfrokost til seks stjerner
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display