Spisehus blev til aarhusiansk gourmet
Aarhusianske Nordisk Spisehus er genopstået som en mere forfinet og langt mere komfortabel restaurant.
Foto: Christian Jacobsen
Gourmet Af
Det siges, at man skal hyle med de ulve, man er iblandt. Men jeg kan ikke få mig selv til at stemme i med et hyl her, hvor der midt mellem to stykker lækker jazzmusik fra gode højttalere lyder et ulvehyl.

Det er en del af konceptet. En nøje udtænkt strategi, som rækker ud efter skoven og søger at trække den helt ind i Bruunsgade i det centrale Aarhus.

Derfor er der store fotoplakater med skovmotiver på væggene, og mellem musiknumrene er der dyrelyde fra skoven. Nordisk Spisehus er en spændende balancegang mellem det enkle og det sofistikerede, eksekveret i et unikt univers hvor hyggelig komfort møder elegance Musikken bemægtiger sig lydbilledet fuldstændigt – dog uden at være for høj – så det er på en god måde.

De fleste gourmetrestauranter afstår fra at spille musik med det argument, at det er maden, man skal koncentrere sig om. Det er en smagssag, og jeg er enig i, at baggrundsmusik kan være voldsomt irriterende, men den kan også være en stor fornøjelse, når der som her er tale om flødeskum for høresansen.

Det synspunkt vil dog nok møde modstand fra dem, som ikke kan lide jazzmusik, men sådan er det jo.

Tatar, knivmusling, røget marv og kartoffelpure serveret i en flækket knogle på et leje af mos understreger skovstemningen på restaurant Nordisk Spisehus i Aarhus.

Tilbage til skoven. Den er i højttalerne, den er på væggene, og nu er den også på min tallerken, som ankommer med en duft af skovbund.

Serveringen omfatter nemlig en portion frisk, stærkt duftende mos, der dog ikke skal spises. Som en juvel på en rød fløjlspude ligger der en hvid flækket knogle på moslejet.

Heri er anrettet en portion tatar af rent smagende, lyserødt, magert elgkød, nogle stykker knivmusling, lidt kartoffelpure samt et par skiver røget marv. Mødet mellem skov, hav og røg er en elegant start på måltidet, som afvikles af tjenere, der forstår at kombinere høj faglighed med en afslappet attitude.

Samlet bedømmelse
5 af 6 stjerner
 
Mad
5 af 6 stjerner
 
    Drikkevarer
5 af 6 stjerner
 
Betjening
4 af 6 stjerner
 
    Indretning
5 af 6 stjerner
 

Vi er i gang med en femrettersmenu til 500 kr. ledsaget af en vinmenu til samme pris, ligesom man kan få en treretters til 350 kr. eller en otteretters til 750 kr.

Fra vinmenuen skænkes en lækkert tør og knivskarp tysk riesling, der ligesom kortets øvrige 300 flasker er blevet til på basis af økologisk dyrkede druer.

Vinen passer perfekt

Det er noget af en bedrift at samle så mange økologiske vine. Og selv om det i sig selv ikke er nogen kvalitetsgaranti, så er der i den buket, vi oplever, tale om et rigtig godt udvalg, der langt hen ad vejen passer perfekt til retterne.

Den første af disse er en portion letsaltet bagt torsk, fast og saftig, serveret med blomkålscreme, kogt kartoffel og kærlig hilsen til den portugisiske ret bacalao. De bløde konsistenser får modspil af sprøde, dehydrerede kartoffelskiver og friskes op af saftig hjertesalat.



Retten makrel i tomat leder i højere grad tankerne i retning af en konservesdåse, end den får tænderne til at løbe i vand. På Nordisk Spisehus er der imidlertid tale om fint udskårne fileter af meget frisk, let saltet rå makrel serveret med en kold suppe på tomat.

Det var restaurant El Bulli, som gjorde farveløs tomatconsommé berømt. Denne forbløffende ret som ikke er rød, men dog smager af tomat. Desværre var der alt for lidt af den på tallerkenen. Så lidt, at man næsten ikke kunne smage det, og så kan tanken jo være nok så velment, men fungerer gør det ikke.

Læs også: Billigt bornholmsk køkken i særklasse

Vi smutter tilbage i skovbunden med en portion flødestuvede svampe, heriblandt portobello og kantarel inklusive en del af skovbunden, jeg helst var foruden, nemlig dens sand.

I øvrigt en fin ret, hvor en syrlig svampepure spiller perfekt sammen med den spændende pinot noir-vin fra Frankrigs Jura-distrikt, der er kendt for sine gule vine.

Grundig præsentation

Aftenen igennem præsenterer tjeneren vinene meget grundigt og nævner nu, at den nebbiolo, vi skal have, er en smule lukket. Han har ret, og jeg spekulerer over, hvorfor den så ikke er blevet dekanteret, hvilket den skønne vin havde fortjent.

Den passer helt perfekt til retten, der tilfældigvis serveres, mens højttalerne udsender en fanfare af fuglefløjt. Ganske vist fløjter duer ikke, men fugle er de da, og den her bemeldte due kurer hurtigt ned i mit svælg, for smagen er helt fremragende.



Nordisk er duen ganske vist ikke – afdøde levede sit liv i franske Anjou – men af en eller anden grund er der svært at finde lækre duer her til lands.

Dens bryst er rosa, drivende saftigt og rent i smagen. Dens lår er blevet til en lækker soufflé, som henrykker mig med en kraftig smag, ligesom jeg svømmer hen over det lille hjerte, som smager sart og ikke mere blodigt, end at det er superdelikat.



Nu er vi nødt til at løbe, for selv om vi havde sagt, at vi skulle nå en teaterforestilling, så lykkedes det ikke at afvikle måltidet inden for den aftalte tid. Men ligesom Schwarzenegger truede vi med at komme tilbage, og det gjorde vi nogle timere senere for at nyde desserten.

Enkelt men dejligt

En enkel, men dejlig blanding af veltempereret sorbet på skovjordbær, friske blåbær, hindbær, brombær og så en meget sød karamel til at gå i flæsket på bærrenes syre.

Enkelheden bærer igennem til kaffeserveringen, hvor det søde tilbehør til den dejlige kaffe er små sprøde marengstoppe, marshmallow med lakrids og en blød karamel.



Apropos enkelhed er Nordisk Spisehus en spændende balancegang mellem det enkle og det sofistikerede, eksekveret i et unikt univers hvor hyggelig komfort møder elegance, afslappet gæstfrihed møder professionalisme og begavet, nutidig gastronomi og vinforståelse møder de klassiske dyder.

Læs også:
Nordiske lækkerier på nordkysten
Nordisk topklasse på toppen af højhuset
Velsmagende Fiasko i Herning
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display