Glem alt om "russisk" kaviar og vodka
Hvis rublens nedsmeltning får dig til at tænke: "Perfekt! Nu er det tid til at flotte sig med en skøn minkkåbe og holde en rigtig vodka- og kaviarfest", så tænk dig om en ekstra gang.
Foto: Jennifer Parker, Bloomberg News (Oversættelse: Simon Ekelund Nielsen)
Gourmet Af ,
Der bliver nemlig ingen russisk luksusfest af den enkle årsag, at alle fordi alle de dyre, eksklusive ting, som man typisk forbinder med Rusland – kaviar, vodka og minkpelse – slet ikke er fremstillet i Rusland.

Her er, hvor dine russiske yndlingsgodter i virkeligheden kommer fra:

"Vi har ikke importeret noget fra Rusland i, tror jeg, hen ved syv eller otte år," siger Alexandre Petrossian, der er direktør i Petrossian. Som verdens største distributør af kaviar får selskabet sine varer fra USA, Israel, Europa og Kina.

"Rublens fald vil ikke have nogen væsentlig indvirkning på de her selskaber"


"Russerne har kun ét dambrug, der producerer kaviar, og det er ikke noget stort dambrug," forklarer Alexandre Petrossian.

 I 1920'erne gjorde brødrene Petrossian fiskeæg til en perfekt delikatesse ved at sælge beluga fra det Kaspiske Hav til overklassen i Paris. Og hvis vi spoler hurtigt fremad til næsten hundrede år senere, så sælger de dambrugsopdrættede støræg fra USA til amerikanere – til priser, der spænder fra 187 dollar til 1390 dollar for 100 gram.

Det kan vi takke overfiskeri, ulovligt fiskeri og forurening for. For at redde, hvad der er tilbage af verdens vildtlevende, kaviarproducerende støre, har underskriverlandene af Washington-konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr (CITES) begrænset importen og eksporten siden 2005.

 

Det er derfor, at det er svært at få fat i russisk beluga, og – siden den amerikanske kaviar har bestået gourmetelitens smagstest – også svaret på, hvorfor dambrugene har kronede dage.

 "Vi har dambrug i drift og en eksklusiv kontrakt med Petrossian – størstedelen af vores produktion går til dem," siger Sheoching Bishop, der er leder af Sterling Caviar fra Sacramento i Californien.

Han tilføjer, at dambrugene forventes at genere en omsætning på 10 mio. dollar alene i år.

Hvis du bare må have kaviar fra det Kaspiske hav, så spørg efter bevis for oprindelsen med det originale CITES-nummer. Et par mindre leverandører, som Black Caviar Company, bruger dette til deres fordel ved at komme myndighedernes stempel på deres dåser.

Danske mink

Næste gang du ser en yppig forførerske indhyllet i en minkkåbe, tænker du bare: Hør engang, den der har du fået fra Danmark." (Eller Finland, eller Nordamerika – men helt bestemt ikke fra Rusland.)

"Folk tror, at minkpels er fra Rusland på grund af den måde, de har gået klædt igennem århundreder – fra aristokratiet og ned. Men Danmark er verdens største producent af minkpels, der udgør 75 pct. af det samlede pelssalg," siger Keith Kaplan, der er direktør for Fur Council of America (FICA), som angiver Finland og Nordamerika som de anden- og tredjestørste producenter.


"Kvaliteten afhænger af farmen, men dem fra Danmark og Nordamerika regnes for at være de fineste"


Jagtens spænding er også en myte. Der findes ikke nogen tapre opdagelsesrejsende, som fanger dine mink med hænderne langt ude på Sibiriens sneklædte stepper. Nej, den auktionsmodne mink står typisk over for en langt mindre dramatisk skæbne, som at blive opdrættet på en farm i Wisconsin, hvor der også produceres ost.

 "De fleste mink bliver opdrættet på farme i Wisconsin, Minnesota, Danmark og Finland," siger Marc Kaufman fra Kaufman Furs i New York. Han har været med som buntmager, siden han var fem år og vaskede gulvene i familiens pelshandel, og nu som ejer sender han sine ansatte til pelsauktioner for at undersøge udbuddet nøje.

Og hvilke minkskind er så de bedste?

"Kvaliteten afhænger af farmen, men dem fra Danmark og Nordamerika regnes for at være de fineste. Vi går efter, hvordan de føles at røre ved, have på, og hvordan de ser ud," tilføjer Marc Kaufman, der gladelig sælger hellange minkkåber for 9000 dollar og opefter.

Absolut ikke russisk

På verdensplan er de to største vodkamærker ifølge analysefirmaet Statista sværvægterne Smirnoff og Absolut. Men ingen af dem er produceret i Rusland, på trods af russiske referencer i markedsføringen. Absolut produceres, ligesom en anden sværvægter på markedet, Svedka, med base i Sverige.

Smirnoff angiver på sin hjemmeside, at spiritussen "kan føre sin oprindelse tilbage til 1900-tallets Rusland", men i dag har Smirnoff – hvad end den er med smag af passionsfrugt eller ej – mere at gøre med den amerikanske stat Illinois end med Rusland.

 

"Størstedelen af al Smirnoff til USA bliver produceret og tappet på vores største nordamerikanske produktionssted i byen Plainfield i Illinois," siger Alix Dunn, der er kommunikationsdirektør for Diageo North America. Diageo, der er verdens største spiritusproducent, ejer varemærket Smirnoff.

 Selv Stolichnaya-flaskerne, som man ser på mange barhylder i USA, kommer ikke fra Moder Rusland, men bliver produceret af et privat selskab med base i Luxembourg.

Og Popov, leverandøren af billige magnumflasker med vodka til universiteternes rusture, praler nok med en løgkuppel på sin etiket, men også det mærke er ejet af det britiske konglomerat Diageo. Og bliver tappet i USA.

Ingen hjælp fra rubel i frit fald

Men tab ikke modet, kære russofile. Du kan stadig varme dig på de kolde vinternætter med din autentiske nicheflaske med Russian Standards Imperia, som du nipper til under ushanka-hatten. Dog skal du ikke forvente, at valutakrisen gør det særlig meget billigere.

"Rublens fald vil ikke have nogen væsentlig indvirkning på de her selskaber," siger Jason Derise, der drikkevareanalytiker for Europa ved UBS, og gentager derved den generelle konsensus om luksusmarkedet. "Nogle af dem har bare et russisk klingende navn! Og nogle gange slipper mærkerne af sted med det, andre gange gør de ikke."

I det mindste er vi nogen, der kender forskellen.

  

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display
�