Nyt Noma byder på krokodillefedt og grønne myrer
René Redzepi viser rundt på Noma Australia. Se mere via linket til videoen nederst i denne artikel.
Gourmet Af
Det australske publikum har taget godt imod Noma på restaurantens første åbningsdag.

Det strømmede ud på de sociale medier med begejstrede meldinger og fotos af menuens cirka 12 retter, hvilket er et mindre antal serveringer end Noma er kendt for i Danmark. 

Overordnet set var australierne vilde med at opleve deres lokale råvarer i et helt andet lys.

 

René Redzepi og hans 70 medarbejdere gør grundlæggende det samme, som de har gjort i Danmark, nemlig at finde oversete eller undervurderede råvarer frem, og ophøje dem til spændende retter.

Det lyder enkelt, men er det naturligvis ikke, og at det kan skabe så stor opmærksomhed som det gør, er et godt udtryk for hvor stor stjernestatus René Redzepi og restauranten har.

 
Kylling og krokodillefedt er en af retterne på menuen hos Noma Australia. Foto: Jason Loucas.

Iagttagere har sammenlignet den modtagelse Noma har fået, med den en anden berømt restaurant fik forrige år.

Dengang poppede Heston Blumenthal og hans restaurant The Fat Duck op i Melbourne, men selv om Heston Blumenthal er berømt i Australien via hans arbejde på tv, så har Nomas pop up skabt større opmærksomhed.
 

Noma Australia holder åbent frem til april, og vil med garanti være proppet hver dag, da der er oprettet en venteliste med tusindvis af gæster, som ikke nåede at få bord i løbet af de 90 sekunder det tog, at sælge alle pladserne dengang reservationsvinduet blev åbnet.


  

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�