René Redzepi er nu Ridder af Dannebrog
Rene Redzepi er blevet Ridder af Dannebrog
Foto: Jason Loucas
Gourmet Af
René Redzepi har endelig fået et officielt klap på skulderen for sin indsats, med tildelingen af Ridderkorset af Dannebrogordenen.

 At han har betydet enormt meget for Danmarks berømmelse i udlandet, er ikke noget nyt. Men det er nyt, at det officielle Danmark klapper ham gevaldigt på skulderen, og det er netop sket, idet Rene Redzepi er blevet slået til Ridder af Dannebrog.

Den officielle melding lyder, at han er er blevet "benådet med Ridderkorset af Dannebrogordenen," og det er en velfortjent hændelse, om end det jo lyder som om, at han har gjort noget forkert og så er blevet tilgivet. Men i denne forbindelse er ordet benådning noget helt andet end man er vant til, nemlig den betydning det havde i 1600-tallet, da ordenen blev indført.

"Yes, den er god nok," bekræfter René Redzepi, som svarer i en kort pause fra arbejdet med at tilberede frokosten på det genåbnede Noma, som er under vanlig belejring fra nysgerrige foodies og sultne gæster, som Ridder Redzepi gør sit bedste for at holde glade.

 

"Jeg fik en tyk kuvert med posten, min kone åbnede den, og hun var lige ved at få morgenkombuchaen galt i halsen. Selv ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige. Men min far er mega glad, og selv har jeg vel altid syntes, at der manglede et ekstra "r" i mine initialer," spøger Ridder Redzepi og haster tilbage til køkkenet.

Ifølge Gyldendals leksikon kan ordenen tildeles "danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser."

  

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display