Kvantespring for Geranium: Springer 23 pladser op på verdensranglisten
Rasmus Kofoed (tv) og holdet bag Geranium blev glædeligt overraskede da The Worlds 50 Best Restaurants-listen i nat blev offentliggjort.
Foto: Ole Troelsø.
Gourmet Af
Noma rykkede to pladser ned af listen til nr. 5, mens Geranium sprang 23 pladser op til nr. 28 og Relæ bevarede sin position som nr. 40, da The Worlds 50 Best Restaurants-listen i nat blev offentliggjort i New York.

Geraniums ejere, Rasmus Kofoed, Søren Ledet og Lars Seier sad som på nåle, da placeringerne blev udråbt, startende fra 50.

"Dansk gastronomi blev således trykket lidt fra toppen, men vandt til gengæld et bredere fodfæste"

I 2015 røg Geranium helt ud af listen med bare en enkelt placering, så i år var det en stor tilfredsstillelse for dem, overhovedet at rykke ind på listen igen. Men ingen af ejerne havde ventet, at springet ville blive så stort, så glæden var stor.

 Der var også begejstring i Relæ's lejr, over at have bevaret den flotte plads som nummer 40, ligesom prisen for mest bæredygtige restaurant atter gik til Relæ.

For første gang i Nomas historie havde René Redzepi meldt afbud. Han forklarede tidligere på dagen, at han forventede en placering i spændet nummer tre til 49, men understregede, at grunden til hans fravær var en gammel forpligtelse til et ophold på Yale, som foregik netop i disse dage.

 
Massimo Bottura fra Osteria Francescaca vandt æren som kok på verdens bedste restaurant.

Ikke kun Noma rykkede nedad, det samme gjorde sidste års nummer et, nemlig El Celler de Can Roca, som gled fra første til andenpladsen, mens den italienske restaurant Osteria de Francescana snuppede førstepladsen.

Dansk gastronomi blev således trykket lidt fra toppen, men vandt til gengæld et bredere fodfæste takket være Geraniums himmelfart, som udmærket kan forventes at fortsætte til næste år.

Læs mere om listens vindere HER.

  

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display
�