Vi anbefaler: To kulturoplevelser i den kommende uge
Maceo Parker. PR-foto
Kultur Af
Funk af den gamle skole
Det er levende musikhistorie, der står på scenen i Aarhus og Odense de kommende dage. Maceo Parker har blæst funken et langt, sejt stykke siden 1960'erne og spillet sammen med blandt andre James Brown, George Clinton og Prince. Der er en nærmest royal klang over hans altsaxofon, og han kan få den til at græde, hvine, brøle og swinge til både funk og jazz. 76-årige Maceo Parker siger, at han er "2 pct. jazz og 98 pct. funk". Han beviser det igen lørdag aften i Musikhuset i Aarhus og søndag på Dexter i Odense. NIPE

Troels Carlsens forunderlige fantasiverden
Indtil 30. november viser Eighteen Gallery, Slagtehusgade 18c i København, en bemærkelsesværdig udstilling med meget store og minutiøst gennemarbejdede værker af Troels Carlsen. Hvert værk er udført på collager af antikvarisk papir, hvor Troels Carlsen i en neo-surrealistisk stil har tegnet og malet, klippet og klistret med visuelle referencer fra en forunderlig fantasiverden fuld af mennesker, dyr og kødædende planter. Troels Carlsen er et dybt originalt talent, som man ikke må gå glip af. BESC

Læs seneste udgaver

�