På diamant-shopping i Antwerpen
Engang sad jøderne på langt størstedelen af verdens diamanthandel, men også inderne har fået succes de senere år og er rykket ind i Antwerpens populære diamantgade Hoveniersstraat.
Tre små gader i Antwerpen danner rammen om størstedelen af verdens diamanthandel. Her er tillid og gode forbindelser den altafgørende brik. Pleasure tog med juveler Ulrik Hartmann på diamantjagt og fik et sjældent indblik i en ellers lukket verden

»Se lige de her beauties. Det er sådan nogle, jeg gerne vil have med hjem.« Mere end 80 pct. af alle handlede rådiamanter går igennem kvarteret i indre by Ulrik Hartmann holder overfladen af sin venstre hånd frem. Imellem hans pege- og langfinger ligger to funklende diamanter. En på tre karat og en på fire karat. Begge med en god slibning og en lynende klarhed, som er to af de vigtigste faktorer, når en diamant skal vurderes.


Hoveniersstraat er den centrale diamantgade. Her blander jøder klædt i lange sorte frakker, høje hatte og slangekrøller sig med indere, kinesere og europæere – alle iført jakkesæt, slips og en mappe holdt tæt ind til kroppen

Ulrik Hartmann befinder sig i et lille kontor i Antwerpen med en klar mission. Han er rejst fra sin smykkebutik i indre København til den belgiske havneby for at shoppe. Ikke efter chokolade, som landet ellers er kendt for, eller design, som byen har levet højt på i mange år, men efter noget langt mere eksklusivt. Diamanter til butikkens julehandel.

Læs også:
Hun bruger en formue for de rige
Hot lingeri til den kolde tid
Dansk juice-konge med international saft og kraft

Antwerpen er centrum for verdens diamanthandel, og mere end 80 pct. af alle handlede rådiamanter går igennem kvarteret i indre by. På tre små gader midt i byen ligger mere end 1500 kontorer, der alle handler med de kostbare sten, og området er en verden helt for sig selv.

Hoveniersstraat er den centrale diamantgade. Her blander jøder klædt i lange sorte frakker, høje hatte og slangekrøller sig med indere, kinesere og europæere – alle iført jakkesæt, slips og en mappe holdt tæt ind til kroppen. Fra de tætliggende kontorbygningers mure følger et utal af overvågningskameraer hver eneste skridt, der tages over asfalten og hvert et ord, der udveksles blandt ansigterne. Det er ikke hvem som helst, der befinder sig på gaden, og det er ikke hvad som helst, de taler om. Det er diamanthandlere, og deres varer er et af verdens mest dyrebare handelsprodukter.


På tre små gader midt i byen ligger mere end 1500 kontorer, der alle handler med de kostbare sten, og området er en verden helt for sig selv.

»Første gang, jeg var i Antwerpen, var som 19-årig, og det var så fascinerende. Det var superspændende at se diamantkulturen og opleve stemningen omkring handlen. Som yngre er man lidt mere fascineret af værdien af stenene. Det er jeg ikke i dag. Nu er jeg fascineret af at finde de helt rigtige sten. Jeg har ikke længere sommerfugle i maven, men jeg er altid spændt på, hvad der venter,« siger Ulrik Hartmann.

Planen for turen er to dage pakket med besøg hos mellem fem og seks diamanthandlere. To dage er optimalt, så udvalget kan tjekkes hos de forskellige handlere, inden de endelige beslutninger skal tages.

Ulrik Hartmann har sine faste leverandører, som han har handlet med, siden han åbnede sin butik for 13 år siden. De forskellige besøg planlægges efter, hvilke diamanter han mangler til sit lager. Nogle handlere er gode til store diamanter, andre til små og nogle helt tredje til bestemte slibninger.

Et ord er et ord

Hoveniersstraat indbyder ikke til uanmeldt besøg. Biler kommer kun igennem de 12 tykke stålstolper, der spærrer for gadens indgang, hvis de har en særlig tilladelse. Turister er velkommen til at slentre gennem gaden, men som alle de andre, der befinder sig her, har de politiets øjne i nakken.

For enden af gaden ligger nemlig en lille politistation, hvis ansatte også holder vagt ved de pansrede varevogne, som i løbet af dagen henter og bringer diamantleveringer fra de mange kontorer. Det allervigtigste er slibningen. Den er den, der får diamanten til at lyne og tordne Første stop på Ulrik Hartmanns rute er hos et par af hans tætteste samarbejdspartnere. To midaldrende mænd, som ejer et lille firma, der finder størstedelen af de glitrende sten, der senere ender i butiksvinduet i København. Mod aflevering af sit pas får Ulrik Hartmann et adgangskort, der lukker ham ind i bygningen, som huser en lang række diamanthandlere.

Efter et kig i endnu et sikkerhedskamera lukkes han ind på det kontor, det drejer sig om.

»Hey Ulrik, nice to see you.«

Bag to skriveborde placeret over for hinanden sidder forhandlerne. På et underlag foran dem ligger en bunke små diamanter, der venter på at blive sorteret, så kun de bedste kommer med hjem. I vindueskarmen står en vægt til at veje varerne, og fra to pengeskabe bagerst i lokalet hentes kasse efter kasse frem – alle fyldte med diamanter. De ligger pakket i små firkantede kuverter foret med silkepapir. Små formuer.


Diamanterne kommer i små pakker og ses nøje efter under en lup, der forstørrer op til ti gange.

»Samarbejdet i branchen handler om tillid. Man kommer ikke ind på et diamantkontor og performer fra første dag, tilliden bygges op over en årrække. Det vigtigste er, at et ord er et ord. Hvis man køber nogle varer, betaler man dem til tiden, og hvis vi laver en aftale, leverer de den kvalitet, jeg har bedt om, på det tidspunkt, jeg har bedt om. Sker det ikke, brydes tilliden,« fortæller Ulrik Hartmann og tilføjer:

»Jeg har et tæt forhold til en række kontorer, der har hjulpet mig mange gange. De ringer gerne til mig, hvis der sker noget, der kan være interessant for os. For nylig blev vi for eksempel tilbudt en meget stor portion diamanter på i alt 150 karat. Det var et tip fra en af mine handlere, som havde købt det fra en anden handler, der var gået konkurs.

I foråret, hvor der var noget ustabilitet på markedet, stod man stærkt, hvis man kunne lave en hurtig handel. Så vi slog til og lavede et af vores bedste køb nogensinde,« siger Ulrik Hartmann, der med købet fik en stor mængde såkaldte fancy cut-diamanter – altså sten med utraditionelle slibninger.

En lille sort lup, der forstørrer 10 gange, er Ulrik Hartmanns vigtigste redskab, når han er i Antwerpen. Med den undersøger han lynhurtigt diamanterne, som han holder op for øjet i en pincet i overstørrelse. En særlig lampe, der stråler som dagslys, skinner på diamanterne og afslører ubarmhjertigt den mindste fejl. Milliardærernes koner køber åbenbart diamantsmykker, som de fleste køber tøj »Min styrke er, at jo flere diamanter, man har mellem hænderne, jo dygtigere bliver man. Man kan ikke læse til juveler eller specialist inden for diamanter. Det er et spørgsmål om at se og røre ved tingene. Jo flere ting man har haft gennem hænderne, desto bedre kan man kende forskel på en god eller dårlig diamant,« siger Ulrik Hartmann, der bruger mellem 10 og 15 sekunder på et ja eller nej.

»Det allervigtigste er slibningen. Den er den, der får diamanten til at lyne og tordne. Hvis den ikke er slebet ordentligt, kommer der ikke det samme spil, og hvorfor betale for en diamant, der ikke reflekterer lyset ordentligt? Ofte køber folk sten, som er flotte i farver og klarhed, men så har de glemt at kigge efter slibningen og kommer hjem med en sten, der er slebet som bunden af en ølflaske,« siger Ulrik Hartmann.

Efter fire timer har han været igennem alle de diamanter, som sælgerne har fundet frem ud fra de forespørgsler, han på forhånd har sendt ned til dem. Fra 0,15 karat helt op til fem karat er blevet vendt og drejet. Nogle bliver godkendt, andre fundet for lette. Bunken med mulige køb lægges til side, og Ulrik Hartmann takker for i dag.


Der tages ingen chancer, når der handles med diamanter i millionklassen. Alle købere skal aflevere deres pas ved indgangen samt gennem sikkerhedstjek, før de lukkes ind til forhandlerne.

Det er tid til at besøge endnu et kontor. Han afleverer derfor adgangskortet til fordel for sit pas og forlader bygningen for at bevæge sig 500 meter ned ad gaden og ind i en ny bygning. Næste sælger er fra Indien. Han er et af de nyere ansigter på Hoveniersstraat, hvis handel traditionelt har været styret af jøder. Men eftersom en stor del af verdens diamanter bliver slebet i Indien, hvor der er opstået en enorm diamantindustri, er det kun naturligt, at inderne har indtaget en langt større rolle her i Antwerpen.

Indretningen på kontoret er lige så spartansk som de forrige rammer, og diamanterne er også her pakket ind i små firkantede kuverter. Men forberedelsen er langtfra så god som hos de midaldrende herrer. Her tænkes mere på salg end på at ramme det, Ulrik Hartmann søger.

Kuverterne svarer ikke til kvalitetskravene, så her bliver der ikke lagt noget til side. Ulrik Hartmann forlader dog kontoret med en lovning om et kort besøg i morgen for at sige farvel. Det er vigtigt at pleje kontakterne.

Håndtryk på en handel

Næste dag byder på flere besøg og endnu flere skarpe blikke. Det første sted slås der hurtigt en handel af på 14 sten i forskellige størrelser. Ulrik Hartmann har nu set så stort et udvalg af diamanter på denne tur, at det et valg, der træffes med ro i sindet, fortæller han. Jeg rejser hjem med nogle ting, som jeg faktisk er lidt ked af, at skulle sælge igen På det næste kontor præsenteres et udvalg af enorme glitrende skønheder på otte, 10 og 15 karat med en hjertefarvet slibning som den mest romantiske og en lys gul farve som den mest eksklusive. En halskæde med i alt 85 karat kommer på bordet, og med priser på langt over 5 mio. kr. for de store sten passer den nok bedst til markedet i Dubai, hvorfra der er indgået bestilling på netop denne kæde.

Oliemilliardærernes koner køber åbenbart diamantsmykker, som de fleste køber tøj, og særligt de farvede diamanter er eftertragtede med de sjældne blå og lyserøde nuancer helt i top. Ulrik Hartmann forhandler også lyserøde diamanter – som den eneste i Skandinavien. De kommer fra Argyle-minen i Australien.


Når diamanterne kommer til Danmark vil de indgå i funklende øreringe, glimtende armbånd og strålende ringe

Denne tur byder dog udelukkende på hvide diamanter. Og da Ulrik Hartmann vender tilbage til gårsdagens kontor, er han klar til at lukke handlen. Det er hér, han har set det bedste udvalg, så det er hér, han lægger pengene.

»Mazel,« siger han, samtidig med at der uddeles håndtryk.

Det hebraiske ord for »lykke til« afslutter alle diamanthandler – uanset om der handles i Antwerpen, New York, Tel Aviv eller Bombay – verdens fire diamantdistrikter.

Ulrik Hartmanns håndtryk er en lovning på et køb på mellem 300 og 400 diamanter, som eftersendes til Danmark.


Diamanternes slibning er essentiel og er med til at reflektere lyset så de funkler.

»Når vi har givet hinanden det håndtryk, kan jeg ikke bagefter sige, at jeg ikke vil have diamanterne. Jeg har ikke skrevet under på noget, men jeg har givet mit håndtryk, og det tæller som en aftale – også fra deres side. Det har været en superspændende tur, og jeg er overrasket over, at jeg har fundet så gode og store diamanter til fornuftige penge, da markedet er steget lidt de sidste seks til ni måneder. Jeg rejser hjem med nogle ting, som jeg faktisk er lidt ked af, at skulle sælge igen,« siger Ulrik Hartmann.

Med et diamantindkøb på knap et par mio. kr. går der dog ikke mange dage, fra han er tilbage på dansk jord, til stenene bliver omdannet til eftertragtede smykker. Hjulene i diamantindustrien skal løbe rundt, og det gør de kun, hvis folk som Ulrik Hartmann får funklende øreringe, glimtende armbånd og strålende ringe ud i handlen, så han om et par måneder igen kan sætte sig i flyet med retning mod Hoveniersstraat.

Læs også:
Filmikoner sælger ud til superbrands
Mænd er mega med på moden
Fra guldbarre til drøm i 18 karat

.

Læs seneste udgaver

Cxense Display