Støbejern i spitzenklasse
Gammel kærlighed ruster aldrig. Det gælder også støbejernsgryden, der har været anvendt siden 1700-tallet.
Foto: Justin Ehrhorn-Hummerston
Portræt Af
La Cocotte er blevet brugt gennem generationer, men gryden passer perfekt til en moderne husholdning, da den gør måltidet færdigt, mens du laver andre ting. Pleasure har besøgt den franske støbejernsproducent Staub, der bl.a. hyldes af landets mest celebre kok, Paul Bocuse. I Frankrig markedsføres Staub som "spitzenklasse" inden for støbejerngryder Franske kokke elsker den. Landets absolutte kendiskok, Paul Bocuse, lovpriser den. Vi taler om cocotten. Gryden – eller skal vi sige grydekonceptet – der gør det godt i ovnen, men også foran gæsterne på bordet. Er der tid nok (for vi taler slowfood), er cocotten kendt som kokkens højre hånd, da selve designet hjælper maden med at smage bedre og beholde saftigheden.

Det hele begynder lidt uden for byen Lille, nord for Paris. Her har støbejernvirksomheden Staub sin produktion. Netop dette område, der også lægger asfalt til Tour de France, er kendt for sine evner til at forarbejde det genstridige materiale. Det er menneskerne også. Her møder vi mænd, rigtige mænd.

Der værnes om traditioner og stolthed på den franske fabrik, hvor meget af det tunge arbejde stadig laves med hænderne

Stærke og stolte franske mænd i blåt tøj og beskyttelsesudstyr, der ikke lader sig skræmme af arbejdet med støbejernet, der starter som en 1400 grader lavalignende masse og ender som et hav af forskellige tunge gryder, potter og pander.

Læs også: Kulturel kapital i kaffekoppen

Det kræver en stærk husmorarm at svinge rundt med. Godt og vel 100 ton støbejern kører Staub hver dag gennem sit avancerede maskineri. Resultatet holder til gengæld hele livet og mere til, lyder løftet, for de særlige støbejerns-cocotter, der laves her, er præcis som mange måske husker bedstemors gamle suppegryde. Gryderne bruges ikke op, men går i arv til næste generation. Møjsommeligheden ved at lave den slags gryder kan lugtes, høres, ja næsten smages i den store fabrikshal, der rummer virksomhedens dunkende hjerte.

Staub blev stiftet i 1974 i Alsace med franskmanden Francis Staub ved roret. På disse kanter i flæng omtalt "Mr. Staub". Opvokset i en familie, hvor bedstefaderen solgte kvalitetskøkkenudstyr, kastede lille Francis sig over at lave det, han mente var den perfekte gryde. Han støbte sin første af slagsen på en gammel artillerifabrik i Alsace. Paul Bocuse fungerer ikke bare som et af Staubs kokkeansigter udadtil, men har også været involveret i designet af de forskellige produkter Siden har firmaets filosofi været at kombinere det historiske håndværk med innovative og moderne produkter, der følger tidens trends, men aldrig glemmer sig selv og de rødder, der er bundsolidt plantet i traditioner og i den knowhow, der bl.a. udøves her på fabrikken.

I dag er forretningen dog ikke længere i mr. Staubs hænder, men opkøbt af den tyske koncern Zwilling, som de fleste forbinder med skarpe knive, men som med tiden har plantet forretningen på flere ben - særligt inden for køkkenudstyr. Francis Staub følger dog udviklingen tæt - han lægger trods alt stadig navn og ære til.



I Frankrig markedsføres Staub som "spitzenklasse" inden for støbejerngryder. Største konkurrent er Le Creuset, der herhjemme er langt mere udbredt. Staubs forskellige produkter er en tand dyrere end Le Creuset, og virksomheden er gået målrettet efter markedet for køkkenprofessionelle – blåstemplet af det stolte franske kokkefag. Og så er vi tilbage ved Paul Bocuse, fadder til det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d'or, som Geraniums stjernekok, Rasmus Kofoed, vandt sidste år.

Paul Bocuse fungerer ikke bare som et af Staubs kokkeansigter udadtil, men har også været involveret i designet af de forskellige produkter. Køkkentøj skal hjælpe både kok og slutbruger, mener kokken. Han er idémanden til en særlig muslingegryde, der gør det muligt at si suppen fra i den ene ende af gryden, så brødet kan dyppes – uden at komme i clinch med skallerne.

Læs også: Nøgen er det nye sort

Skræddersyede gryder

Tilbage på fabrikken hos mændene i de blå dragter er det smeltede støbejern ved at tage form. Luften er tung af sod fra maskinerne. Det er blevet tid til såvel ørepropper som beskyttelsesbriller. Hver gryde støbes i sin egen form, der er lavet af formpresset sand. Når den nye gryde er nedkølet, tjekkes den for ujævnheder og fejl.



Sidder der bare ét enkelt sandkorn tilbage, vil det kunne ses i gryden. Patina vil nogle måske kalde det, men alt med måde, så efter støbningen venter et større – mere manuelt – arbejde med at kvalitetstjekke og slibe kanterne glatte og fine.

Så er det blevet tid til selve emaljen – mellem to og tre lag påføres, hvorefter farven brændes fast ved 800 grader. Som kronen på værket monteres et varmestabilt messinggreb på låget, og så er det af sted ud i verden. Kineserne er vilde med den røde farve, mens sort, blå og grå er populære i Norden.

Møjsommeligheden ved at lave støbejernsgryder fra bunden kan lugtes og høres overalt på fabrikken. Hver gryde bliver skabt fra en unik sandform, der efterfølgende destrueres

Og så er der de skræddersyede opgaver, hvor kunden vil have en finger med i spillet. Som de forårsgrønne gryder, der lige nu tøffer hen ad rullebåndet på vej mod det sidste lag specialfarve. De er netop bestilt af en amerikansk detailkæde, der ønsker at sætte sit helt eget præg.

Læs også:
Stiletten: Sex og fare på en piedestal
Dansk powerkvinde bag nyt motorløb
Sommerens hotteste bademodeller m/k

.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

Cxense Display
�