Tæt på den danske Sothebys-boss
Der er mere til Nina Wedell-Wedellsborg end blot det adelige navn, som hun har et noget ambivalent forhold til. Den danske direktør for auktionshuset Sotheby's skulle træde op på en scene, før hun endelig fandt helt ind til sig selv, fortæller hun i et sj
Foto: Katrine Rohrberg/Tomorrow Management
Portræt Af
Hun holder allerede klar og venter foran Vedbæk Station. Soltaget i hendes hvide Mini står åben, så Nina Wedell-Wedellsborg rækker hånden ud gennem taget og vinker.

Solbrillerne er skubbet godt op i panden, da hun læner sig ind over sædet og åbner døren til passagersædet.

"Hop ind," siger hun og giver hånd til hilsen.

"Er du klar? I dag skal du jo møde den anden Nina," siger Nina Wedell-Wedellsborg og drejer ud fra parkeringspladsen. Der var mange fordomme og misforståelser. Folk troede jo, jeg var vokset op på et kæmpe slot, og at min far ejede Magasin Vi kører gennem et beboelseskvarter, ud til Strandvejen og til højre. Efter et stykke vej svinger vi fra Øresunds blå bølger ind i et grønt og frodigt landskab med små bakker, skove, søer og velholdte villaer spredt perfekt rundt omkring i den idylliske natur.

"Det er så vores lille sted," siger Nina Wedell-Wedellsborg, da vi kører ind i indkørslen til familiens private hjem, villaen Hegnsholt, hvor Nina Wedell-Wedellsborg, 48, selv er vokset op og nu bor sammen med sin mand, Peter Aandahl, 50, og parrets yngste søn på ti år.

De to andre drenge på 17 og 19 år bor hhv. på kostskolen Herlufsholm og i London.

"De er begge taget ud på eventyr efter eget ønske," fortæller Nina Wedell-Wedellsborg, da vi efter en lille tur rundt i huset har sat os til rette ved et lysegrå bord i køkkenet, der er indrettet med klassiske Wegner-møbler og moderne kunst. Meget moderne.

Som barn var Nina Wedell-Wedellsborg ekstremt genert, men det ændrede sig, da hun kom med i dansetruppen "Up With People", som hun rejste verden rundt med. "Jeg var helt vild med det, selv om min far syntes, det var en sigøjnertrup."

På væggen ud mod haven hænger 12 tomme whiskyflasker med små, påmalede ansigter i blå og røde nuancer. Men nej, flaskerne er ikke nogle, de selv har drukket, bedyrer Nina Wedell-Wedellsborg.

"Det er et kunstværk af den amerikanske graffiti- og streetart- kunstner Barry McGee, som vi købte i 2007. Jeg fandt det hos Galleri Nicolai Wallner og tænkte straks, at det ville passe godt ind her i køkkenet," siger Nina Wedell-Wedellsborg.

"Du synes måske, det er lidt skørt eller hvad?"

Et øjeblik står hun og ser alvorlig ud. Er det meningen, at jeg skal svare? Så griner hun.

"Jamen, det er sådan noget, jeg godt kan lide. Det er anderledes. Jeg elsker moderne kunst, og jeg kan blive helt høj, når jeg f.eks. er til kunstudstillingen Art Basel og falder over noget nyt, en ny kunstner eller bare noget, der får mig til at stoppe op. Det tænder noget i mig," siger Nina Wedell-Wedellsborg.

Læs også: Lie Kaas: Værn om din indre drengerøv

Dermed får hun slået hovedet på sømmet. For Nina Wedell-Wedellsborg er ikke bare hende fra de glittede ugeblade, der dukker op til royale fester iklædt gyldne rober.

Hende, der som direktør for auktionshuset Sotheby's i Danmark, deltager i de mest prestigefyldte auktioner i London og New York eller hende, hvis forfædre engang var med til at grundlægge varehuset Magasin du Nord.

Nina Wedell-Wedellsborg er også en uhyre passioneret kunstsamler, der brænder for at spotte de nye talenter længe før alle andre. Og det er den side af hende, hun gerne vil tale om.

Ud af en maskulin familie

Et par måneder før vores møde i Nordsjælland byder Nina Wedell-Wedellsborg på te og småkager i Sotheby's kontor i Vognmagergade i det centrale København. Kontoret er hverken pragende eller stort, men det er "lige som det skal være," siger Nina Wedell-Wedellsborg.

"Det er helt bevidst, at vi er så anonyme. Det er jo ikke sådan et sted, hvor man bare kan komme gående ind fra gaden og få sine ting vurderet. Det gør vi det faktisk slet ikke i," siger Nina Wedell-Wedellsborg og prøver i stedet at forklare, hvad Sotheby's så tager sig af.

"Store sager, store samlinger eller værdifulde malerier og antikviteter. Vi tager som hovedregel ikke imod noget, der har en værdi under 50.000 kr. Det kan slet ikke betale sig. Hverken for os eller sælger. Tænk på, at det er sælger, der selv skal dække alle udgifterne til f.eks. transport og forsikring. Og det alene kan sagtens løbe op i flere tusinde kroner," forklarer Nina Wedell-Wedellsborg.

Den tre år gamle cockerspaniel Nelly er af racen field trial, som er særlig egnet til jagt.

"Så kommer det svære: Nemlig at få forklaret kunden på en pæn og høflig måde, at det, de kommer med, ikke er værdifuldt nok til os. Det er jo ikke fordi, det ikke er fint eller ikke har en god historie, men vi er bare nødt til at sortere langt størstedelen fra," siger Nina Wedell-Wedellsborg og smiler lidt forlegent.
"Det er da ikke let. Men man lærer det," siger hun.

Måske har hun fået noget af det ind med modermælken. Det var hendes mor, Hanne Wedell-Wedellsborg, der i starten af 1980'erne åbnede den danske afdeling af det engelske auktionshus. I mere end 25 år stod hun i spidsen for Sotheby's, indtil Nina Wedell-Wedellsborg i 2003 trådte i moderens fodspor. Men før det skete, måtte Nina Wedell-Wedellsborg selv skabe sig sin egen karriere, forklarer hun.

"Jeg er vokset op i en familie med nogle sunde værdier, hvor man hurtigt lærte, at man skal gøre sig fortjent til tingene. Det handler meget om, at man ikke skal føre sig unødigt frem, men få sig en uddannelse, dygtiggøre sig og få sig et arbejde, ligesom mine forældre havde det," siger Nina Wedell-Wedellsborg. Jeg tager det SÅ personligt, hvis jeg ikke får en bestemt kunde eller en særlig samling Faderen, Ebbe baron Wedell-Wedellsborg, var grundlægger af rederiet Dannebrog og sad i mange år i bestyrelsen for bl.a. Aarhus Flydedok og ikke mindst Th. Wessel & Vett, der stod bag varehuset Magasin du Nord. Ebbe Wedell-Wedellsborg var i øvrigt oldebarn af Emil Vett, som grundlagde det ikoniske varehus.

"Det er klart, at med den historie, er der visse ting, der forpligter. Men når det er sagt, synes jeg også, jeg har bevist mit værd og skabt nogle resultater. Jeg tror bestemt, at Sotheby's valgte den bedst egnede til jobbet og den med de bedste kvalifikationer," konstaterer Nina Wedell-Wedellsborg.

I mere end ti år var hun nordisk PR- og marketingchef for skønhedsgiganten Estée Lauder, og før det bestred hun stillingen som salgschef på Hotel Scandinavia i København. I slutningen af 1980'erne var hun desuden salgschef i Ikea.

"Ja, jeg har været vidt omkring. Jeg lærte meget i detailhandlen og specielt årene hos Estée Lauder var helt fantastiske. Nu kommer jeg jo fra en meget maskulin familie med en stærk far samt to brødre. Jeg har også en ægtemand og tre sønner, så det var lidt af et kulturchok, da jeg kom til Estée Lauder, der er en meget feminin virksomhed."

Læs også: Sejtrækkeren fra Bang & Olufsen

"Jeg gik jo knap nok med makeup dengang. Men kosmetikbranchen er også meget konkurrencebetonet, og det trivedes jeg virkelig godt med," siger Nina Wedell-Wedellsborg, der vurderer, at hun med jobbet hos Sothebys landede lige præcis dér, hvor hun altid havde drømt om at være.

"Jeg elsker forretninger og selve jagten efter værdierne. Jeg kan godt lide det element af spænding, der ligger i at finde et maleri og derefter se det blive solgt til en god pris. Jeg tager det SÅ personligt, hvis jeg ikke får en bestemt kunde eller en særlig samling, som i stedet går til et andet auktionshus. Det gør jeg virkelig," erkender Nina Wedell-Wedellsborg.

"Men samtidig har jeg denne her enorme begejstring for kunsten, så det er lykkedes mig at kombinere mine to interesser – kunst og handel – helt optimalt, synes jeg."

Efternavnet er ikke afgørende

Hun er dog ikke kunsthistoriker, og det er faldet enkelte – primært akademikere – for brystet. Det sker, at hun møder fordomme, når der er kunstudstillinger, eller hun besøger museer rundt om i verden.

"Jamen det, de ikke forstår, er jo netop, at jeg ikke skal være kunsthistoriker i denne stilling. Faktisk føler jeg, at det er en kæmpe fordel, da jeg ellers ville fordybe mig alt for meget i værkerne og den kunst, jeg primært er ansat til at sælge. Og det går ikke. Min rolle er at finde værkerne og derefter finde den rette ekspert, der kan vurdere dem."

"Jeg ser mere mit virke hos Sotheby's som en slags servicefunktion, der også går ud på at arrangere små events, hvor jeg samler en lille lukket kreds af kunstinteresserede eller andre, der kan have interesse i en særlig auktion, der er på vej. I de tilfælde handler det mere om at have netværket i orden, for vi har ikke en krone til markedsføring," siger Nina Wedell-Wedellsborg og griner.

Foto: Colourbox.

"Det er sådan, det hænger sammen. Og ja, da kan det være en fordel at hedde Wedell-Wedellsborg, fordi jeg har et netværk, som Sotheby's kan drage nytte af. Jeg har også et kundekartotek, der er bygget op over en 35-årig periode. Men det altså ikke sådan, at jeg hver dag render rundt på alle landets slotte og herregårde for at se, hvad der er af inventar og kunst, der kan sælges på auktion. Slet ikke."

"Desuden er godsejerne sjældent dem, der sælger ud af deres inventar, da de jo meget hellere vil beholde værdierne, hvis de har mulighed for det. Langt størstedelen af dem, der er kunder hos Sotheby's, er helt almindelige mennesker eller erhvervsfolk, der har en betydelig kunstinteresse," forklarer Nina Wedell-Wedellsborg, der efterhånden har lært at svare for sig, når snakken kommer til at handle om hendes efternavn eller manglende kunsthistoriske kvalifikationer.

"Ja, jeg synes, det er sindssygt irriterende at skulle forholde mig til hele tiden," siger hun.

"Men ved du hvad? Det har jeg efterhånden gjort i så mange år, at det egentlig ikke rører mig så meget mere. Jeg er blevet mere ligeglad," siger hun.

Alligevel aftaler vi at tale videre om et par måneder. Hun vil gerne vise mig, at der også er en anden side af hende. Den mere private, den afslappede og den "helt vildt passionerede Nina," der ligeså gerne vil snakke om moderne kunst som støvede auktionshuse. Jeg syntes faktisk ikke, det var så sjovt at gå i gymnasiet i Holte. Det var ikke, fordi jeg ikke havde venner eller sådan, men jeg havde det måske ikke så godt indeni Det er derfor, hun i dag sidder i sit køkken iklædt en lys, stribet T-shirt, hættetrøje, mørke jeans og et par New Balance-trainers. Det er "casual Nina" helt nede på jorden.

"Jeg kan godt lide, at jeg den ene dag kan være til auktion hos Sotheby's i London, være iklædt det fineste og dagen efter hænge ud i et moderne galleri i hullede jeans og T-shirt sammen med en masse, unge talentfulde kunstnere. Det er to verdener, men jeg elsker begge dele," siger hun og rejser sig op.

Hun går hen for at lave en kop kaffe. I loftet over hende hænger en stor jern- og spejlskulptur, der "selvfølgelig er en Olafur," siger hun og fremhæver den dansk-islandske kunstner som en af sine favoritter.

Men Olafur Eliasson er da hverken undergrund eller up-and-coming. Nærmest tværtimod, bemærker jeg.

"Det er rigtigt. Han er blevet en kæmpe succes, men jeg har fulgt ham i rigtig mange år. Jeg er nok en af hans største fans," siger Nina Wedell-Wedellsborg, der er så heldig, at også hendes mand, Peter Aandahl, deler begejstringen for moderne kunst.

Nina Wedell-Wedellsborg i sit private arbejdsværelse. Det enorme billede er af Tal R, mens installationen i loftet er skabt af den argentinske kunstner Tomas Saraceno.

"Vi rejser meget sammen, og ofte lykkes det os at få set en masse spændende udstillinger, når vi er af sted. Det nyder vi begge to rigtig meget," siger hun og fortæller – om end kun nødigt – at de mødte hinanden, dengang de endnu var helt unge.

"Ja, hvad var jeg? 15 år, måske. Vi mødtes gennem fælles venner og blev kærester året efter. Vi er vel det, man kan kalde ungdomskærester," siger hun lidt genert.

Nina Wedell-Wedellsborg var ellers ikke nogen særlig udadvendt pige, dengang hun var teenager, fortæller hun.

"Jeg syntes faktisk ikke, det var så sjovt at gå i gymnasiet i Holte. Det var ikke, fordi jeg ikke havde venner eller sådan, men jeg havde det måske ikke så godt indeni. Jeg var en meget genert pige og havde ikke særlig meget selvværd. Jeg syntes ikke, jeg passede ind," fortæller hun. Godsejerne er sjældent dem, der sælger ud af deres inventar. De vil meget hellere beholde værdierne Men noget skete – og dette noget var "Up With People" – en non profit-organisation, der rejste verden rundt og optrådte med dans og musik til fordel for velgørende formål.

"Dem meldte jeg mig til. Min far syntes, det var sådan en sigøjnertrup, men jeg var allerede dengang helt vild med at danse, og så kunne man jo komme ud og se noget af verden. Det blev et vendepunkt for mig."

"I et år rejste jeg med "Up With People" rundt i USA og Mexico, hvor vi blev privat indkvarteret, så jeg boede i alt fra paladser til små jordhytter med to voksne og syv små børn. Det var virkelig grænseoverskridende, for vi kom jo helt derud, hvor de nærmest aldrig havde set europæere før," husker Nina Wedell-Wedellsborg.

Læs også: Carlsberg-direktør: Ikke rigtig voksen endnu

"Det gav mig et kick af de helt store. Pludselig var jeg bare en helt almindelig lyshåret pige, der stod på en scene og dansede. Jeg var bare Nina, og det nød jeg. I Danmark blev jeg ofte meget hurtigt kategoriseret, når folk hørte mit efternavn. Men i udlandet anede de ikke noget som helst om min baggrund, så jeg blev accepteret som den, jeg var."

Hun husker tilbage på sine ungdomsår som en tid, hvor det meget handlede om at passe ind og ikke skille sig ud. Der var ingen, der stræbte efter de famøse 15 minutters berømmelse, som nutidens realitystjerner – slet ikke, siger hun.

"Men jeg stak ud i mængden, og der var mange folk, der hurtigt fik en forkert opfattelse af, hvem jeg var. Der var mange fordomme og misforståelser. Folk troede jo, at jeg var vokset op på et kæmpe slot, og at min far ejede hele Magasin. Men sådan så virkeligheden slet ikke ud. Jeg har boet her i huset, siden jeg var fem år gammel, og begge mine forældre gik på arbejde hver eneste dag," siger Nina Wedell-Wedellsborg.



"Rigtig mange gik op i – og gør det stadig – at jeg bærer et adeligt navn. Som ung var jeg bare ikke klar til at håndtere det og de udfordringer, det førte med sig. Det var ubehageligt, så jeg begyndte blot at kalde mig Nina Wedell, og det gør jeg stadig i dag. Det gør det hele lidt lettere," siger hun.

"I dag er der også flere, der kender mig og ved, hvad jeg står for. Selvfølgelig er jeg stolt over mine forfædre og alt, hvad de har skabt, men jeg synes også godt, jeg kan være mit bekendt. Jeg har fundet min egen vej og nyder at være lige præcis her, hvor jeg er netop nu."

"Jeg har aldrig haft en masterplan liggende klar i skuffen, men har forfulgt de muligheder, der opstod undervejs. Jeg elsker at prøve nye ting af, og det vil jeg også gøre fremover."

Læs også:
Død og nøgenhed - Trine Dyrholm er tilbage i topform
Lars Brygmann: Kvantitetstid er alfa
.

Læs seneste udgaver

Cxense Display