Ansigtsløft til en 81-årig golfklassiker
Københavns Golfklub har hørt til i Dyrehaven siden omkring 1900, da de første ni huller blev indviet. Foto: Morten Juhl/Scanpix
Rejser Af
Op mod 10 mio. kr. investeres i genopretning af den 81-årige golfbane i Dyrehaven nord for København og lige så meget i klubhuset. Ifølge den engelske entreprenør Frank Lovell betyder det en 100 procents forbedring af banen, der gør den gamle dame endnu mere udfordrende.

Der er ikke rigtigt nogen, der ved, hvem der oprindeligt satte pennen til papiret og ridsede planen op for Danmarks næstældste golfbane i Dyrehaven lidt nord for København.

Golfbanen blev oprindeligt designet af en klassisk engelsk designer, som modtog 100 pund for opgaven

Selvom Københavns Golf Klub er Skandinaviens ældste med 111 år på bagen og har ganske veldokumenterede papirer for det forløb, så er det meget lidt, der er bevisligt for nutiden omkring det eksisterende baneanlæg.

Der er ingen tvivl om, at golfbanen oprindeligt blev designet af en klassisk engelsk designer, som modtog 100 pund for opgaven.



Fra en tidligere caddie har man i breve fundet ud af, at udtrykket »fairways« optrådte første gang i 1926, da en engelsk arkitekt målte den nye bane op.

Men der er intet navn på manden, og det formodes, at dokumentationen gik tabt i 1944, da klubhuset på Eremitagesletten blev udsat for Schalburgtage.

De eksisterende 18 huller blev klassisk anlagt og har næsten ikke været ændret siden. For at bevare stilen og den følelse af links, som banen giver, har det været naturligt at lade det britiske arkitektfirma MacKenzie og Ebert stå for den mere end halvvejs gennemførte genopretning, en investering der nærmer sig et tocifret millionbeløb.

Augusta og Old Course

Både Tom MacKenzie og Martin Ebert er nemlig stærkt påvirket af den tidligere golfjournalist og nu pensionerede golfbanearkitekt Donald Steel. Han hylder det klassiske design, hvor man flytter mindst muligt jord og sikrer, at man for færrest mulige investeringer opnår de bedst mulige resultater.

Filosofien er udviklet i 1920'erne af Alistair MacKenzie, som i dag især er kendt for sit design af Augusta National.

Vi har gjort golfbanen mere udfordrende – meget mere udfordrende

Donald Steels indflydelse på den klassiske golfverdenen ses, blandt andet af at han er den eneste nulevende arkitekt, der har fået lov at ændre på samtlige de golfbaner, der anvendes til kvalifikation og afvikling af The British Open. Det gælder også St. Andrews Old Course.

Arbejdet med at genoprette golfbanen i Dyrehaven til moderne tiders krav er på det praktiske plan udført af engelske Frank Lovell og hans stab i samarbejde med de lokale greenkeepere.

Frank Lovell er en 46-årige golfbaneentreprenør fra Bath vest for London, og han har opbygget et solidt ry som golfentreprenør og nærmest legendarisk berømmelse som »shaper« – den person, der former selv de mindste rulninger på fairwayene og greenene.

Store mestre

Det er sket, selvom Frank Lovell ikke selv spiller golf. Til gengæld har han arbejdet for mestre som Peter Alliss, Hawtree, Donald Steel og naturligvis MacKenzie og Ebert.

Sideløbende med opgaverne i København har han gennem tre vintre genopbygget Woking Golf Club, og der er stadig arbejde til tre vintre i det job. Ellers erkender han, at finanskrisen sætter sine spor i golfbranchen i specielt England, hvor han har fået flere opgaver udskudt.

Da Frank Lovell første gang kom til Københavns Golf Klub for snart to år siden, var han overvældet af stedet.

»Det er et helt enestående sted, hvor man får følelsen af linksgolf, selvom der reelt er tale om parkland. På blæsende dage forstærkes den følelse, og det er ikke noget, der er blevet ændret ved vores arbejde. Omvendt har vi heller ikke fremmet linksfølelsen, for det var ikke opgaven,« siger Frank Lovell.

Specielt bunkerne og fairwayene vil være forandrede og mange green s meget større

»Vi har gjort golfbanen mere udfordrende – meget mere udfordrende. Der er store forandringer på bunkerne og især på og omkring 4. huls-greenen. Her har vi gjort forgreenen fladere og tilført dybere indgangsbunkere, ligesom bagsiden af greenen i dag er helt anderledes, så det er sværere at nå de fjerneste hjørner fra greenbunkerne,« fortæller han.

»Det er formentlig den største enkeltforandring, der er foretaget i fjor. Men også huller som 15. og 16. har været under markant behandling. Spillerne vil for eksempel opleve 15. green med meget sværere flagplaceringer end hidtil, og 16. hul har fået fjernet den karakteristiske bunker til venstre for green. 3. green er gjort mindre og så videre,« siger han og tilføjer, at det har været et privilegium at arbejde i Dyrehaven sammen med grenkeeperne og blandt alle dyrene.

12 ud af 18

Allerede til maj kan golfbanen spilles. 12 af de 18 huller er gjort færdige, og først til efteråret tages der fat på de sidste seks huller, som genoprettes vinteren over.

Alt entreprenørarbejdet skulle være slut i november 2009, og hvis vejret arter sig, kan der spilles fra sæsonstart 2010.

Jeg mener, at der er tale om en 100 procents forbedring

»Men 12 måneders indgroning vil være det ideelle for at få golfbanen til at være helt perfekt. Det er jeg sikker på, at den er ved sæsonåbning 2011, for chefgreenkeeper Martin Nilsson og hans folk er dygtige og vil gøre det godt. Martin er entusiastisk, og vi har haft et fremragende samarbejde. Vi arbejder netop nu på par 3-banen, og jeg håber, at vi kan afslutte til påske,« siger Frank Lovell. Uden tøven siger Frank Lovell: »Very much«, da han bliver spurgt, om han er tilfreds med resultatet af sine anstrengelser.

»Jeg mener, at der er tale om en 100 procents forbedring, men mangler naturligvis erfaring med, hvordan banen var før. Den bliver i hvert fald hård at slås med på blæsende dage, og ifølge greenkeeperne så er der tale om en kolossal forbedring. Jeg har ikke selv haft lyst til at ændre noget, og vi har fulgt arkitektens anvisninger og vejledning. MacKenzie er en fantastisk arkitekt, og det vil man især opleve, når alt er indgroet. Specielt bunkerne og fairwayene vil være forandrede og mange green s meget større,« siger Frank Lovell.

Golf på Nørre Allé

Udgangspunktet for Københavns Golf Klub, da den som skandinaviens første blev etableret 6. december 1898, var, at den slet ikke havde en golfbane. Det eksisterende landskab blev benyttet, og klubbens første spillested var på Lammefælleden på Østerbro.

Det er området mellem Tagensvej og Nørre Allé, hvor blandt andet Københavns Universitet havde Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, indtil det i 2005 blev fusioneret med August Krogh Instituttet.

Allerede året efter rykkede de cirka 100 medlemmer til Eremitagen, hvor der blev opført en ni-hullers bane, som blev stillet frit til rådighed af Magistraten. De ni huller blev indviet cirka år 1900, redesignet i 1909 og i 1916, og der findes skitser over alle tre design i klubbens jubilæumsbog fra 1948, men den mest nøjagtige er den fra 1916.

I alle design blev der spillet hen over de veje, der forbinder Eremitageslottet med Fortunen og Hjortekær.

Tribune på banen

Kuriøst fra de første to design er, at væddeløbsbanen på Eremitagesletten havde afgørende betydning for spillet. På et hul skulle man i andetslaget slå hen over tilskuertribunen til en blind green.

Designeren af de ni huller er formentlig Robert Turnbull, der var pro i klubben fra 1902 til 1918. Han var fuld af fiduser og skulle altid vædde. For eksempel vandt han meget whisky ved at lægge en bold på sit lommeur og slå den over Eremitageslottet uden at ramme uret. Robert Turnbull har også designet de første ni huller på Falsterbos bane. .

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display