Vejen til Den Forsvundne By
Dybt i den svært fremkommelige colombianske jungle ligger den forsvundne by. godt gemt. Efter tre dages trekking dukker den frem af morgendisen.
Rejser Af
En historisk by dukker op af morgendisen – den forsvundne by. Den har været gemt for omverdenen i århundreder, og synet af den er belønningen for tre dages hård og eventyrlig vandring gennem tæt jungle.

Vejen til Ciudad Perdida, den forsvundne by, er et langt sejt trek gennem tæt jungle. Den forsvundne by ligger indhyllet i den vildtvoksende og meget kuperede Sierra Nevada-jungle tæt på den caribiske kyst i Colombia. Selv om det er en gammel by blev den ikke opdaget af omverdenen før i 1975. Den forsvundne by er alternativet for de mere eventyrlystne Turen starter med en tre timer lang køretur fra Santa Marta med en firehjulstrækker, hvor den sidste halvanden time foregår på en mudret vej med store huller, der har skreget på vedligeholdelse i en længere årrække. Det er derfor ikke en udpræget fornøjelsestur, men derimod en kort forberedelse på de strabadser som venter forude.


Der skal forceres over 1200 rustikke trin, før man kommer frem til indgangen af den forsvundne by.

Turen ind i junglen begynder i fladt terræn, hvor alle kan være med. Allerede her forledes man til at tro, at det bliver en fornøjelsestur. Den illusion brister lidt over en time senere, mens man kæmper sig op af et nærmest, endeløst mudret spor, som først ender efter over to timers hårdt arbejde. Her må selv de mest sejlivede firehjulstrækkere give op i de smalle spor og seje stigninger.

Læs også:
Tysk men trendy storby i Ruhrdistriktet
Til himmels - Under en gasbrænders brøl
Vancouver - Verdens mest behagelige by

Himlen ses sporadisk

På turen op begynder de fleste at stille spørgsmål til deres fysiske formåen, men et hurtigt blik på de andre deltagere overbeviser hurtigt en om, at alle lider. Og selvtilliden vender hurtigt tilbage. Guiden har samtidig en evne til at præsentere en snack i form af frugt eller karameller på de helt rigtige tidspunkter. Den tolv mand store gruppe består af fem forskellige nationaliteter, en kok, en bærer og to guider. Den tolv mand store gruppe består af fem forskellige nationaliteter, en kok, en bærer og to guider Efter den første dags fem timers vandring i hårdt terræn ankommer gruppen samlet til det første overnatningssted, som ligger lige i udkanten af den tætte jungle, som skal forceres i løbet af de følgende dage. Her disker kokken op med et imponerende måltid, som alle kaster sig grådigt over.

Man bliver blot endnu mere imponeret over kokkens formåen, når man finder ud af, at alt er lavet i mørket under åben ild. Hele gruppen befinder sig hurtigt i deres respektive hængekøjer med myggenet efter dagens strabadser. Her kan man ligge og nyde junglens eget lysshow i form af ildfluer, som gløder i den ellers kulsorte nat.


Guiderne leverer forfriskende snacks på de helt rigtige tidspunkter under den krævende vandring.

På turens anden dag er man indhyllet i tæt jungle, hvor man kun en gang imellem får mulighed for at se himlen. Junglen giver en behagelig skygge til den hårde vandring. Og der er indlagt gode pauser undervejs, hvor man kan tage en forfriskende dukkert i den flod, som man kommer til at krydse et utal af gange for at komme frem til den forsvundne by.

På turens tredje dag kommer man frem til den sidste lejr, inden man skal forcere mere end 1200 rustikke trappetrin på vejen op til den forsvundne by. Den udfordring foregår tidligt den næste morgen, da byen ellers er omsluttet af tæt tåge, som blot er et varsel om det næste massive regnskyl af 12 timers varighed. Og det viser sig hurtigt, at det er dagens orden med massiv regn sidst på eftermiddagen og frem til midt på natten.

Imponerende plateauer

Efter at have forceret den lange kringlede trappe kommer man ind i den forsvundne by. Den består af plateauer og et sindrigt gangsystem, som sender en ud til mindre plateauer, hvor man mener de lokale indianere i sin tid havde deres hytter. Undervejs til byen passerer man langs flere landsbyer, som i dag er beboet af de indianske efterkommere af de omkringboende stammer Tidens tand og den ringe byggekvalitet har imidlertid gjort, at der i dag ikke længere findes nogle hytter. Man bliver til gengæld imponeret over de enorme plateauer sindrigt forstærket med sten hele vejen rundt. Hvis man er heldig, støder man ind i en gruppe, lokale indianere klædt i deres traditionelle hvide klædedragt.

Legenden fortæller en historie om, at byens indbyggere i dag trives i et fjernt og uopdaget jungleparadis. Den mere faktuelle historie fortæller imidlertid om en stamme, som blev udryddet af de sygdomme, spanierne bragte med sig. Ciudad Perdida er ikke en historie om, hvad der engang var, men derimod en historie om, hvad der på mange måder stadig er. Undervejs til byen passerer man langs flere landsbyer, som i dag er beboet af de indianske efterkommere af de omkringboende stammer.

Læs også:
Sydamerikas største turistattraktion
Miami - Latinamerikas finanshovedstad
Almægtige Alhambra

De bor fortsat på den samme vilde måde som deres forfædre. Her er ingen strøm, og man overraskes igen og igen af koka-planter, som vokser i udkanten af landsbyerne, indtil man erfarer, at de lokale indianere har særlig tilladelse til at dyrke koka til eget forbrug.

Den forsvundne by og de omkringliggende landsbyer står i skarp kontrast til den livsstil, der ellers føres i Colombia og den vestlige verden. Mens Perus berømte Machu Picchu vil fortsætte med at tiltrække rejsende i stor målestok, så er den forsvundne by alternativet for de mere eventyrlystne.
.

Andre læser dette lige nu

Læs seneste udgaver

�