Korsika til fods og på hjul
Calvis marina lige neden for citadellet er bare så indbydende.
Rejser Af
Fødderne bliver ømme, lægmusklerne spændte, men sindet bliver opstemt – og der bliver fyldt på med ny energi på Korsikas utallige vandrestier i nogle af klodens flotteste landskaber.

Fødderne begynder at give klare signaler om, at en pause snart er på sin plads. Få minutter senere gælder det lægmusklerne, og selvom vi kun er en times vandring fra målet, vores overnatningssted i Restonica-dalen, ignorerer kun en tåbe så klare beskeder fra kroppen. Vi oplever både natur, større byer, vidunderlige, små vige og bugte med skønne badestrande Vi har da også gået ganske mange kilometer i det til tider uvejsomme terræn i bjergene, og derfor måske ikke så underligt, at et længere hvil er påkrævet. Men heller ikke for langt, for solen går ned om et par timer, og så skal vi bare være nede. Ellers kan det sidste ende værre end det første. Månen er ikke fremme, og når det er mørkt, er det sort som kul.


Korsikas overvældende natur trænger sig konstant på, når man vandrer langs de uendeligt mange stier på øen.

Vi hælder masser af vand ned i svælget og ser solen gå bag om et af disse næsten surrealistiske savtakkede bjergmassiver, som efterlader en silhuet mod himlen af en helt enestående skønhed. Ikke en vind rører sig, ikke en lyd. Et magisk øjeblik som afslutning på vores lange dagsvandring i det indre af Korsikas rå, men fortryllende skønhed. Vi støder på en del hardcore vandrere, som har gået i flere dage ad den legendariske og meget krævende GR 20 vandrerute.

Læs også:
Lige før verdens ende
Hotelkunst i Hamborg
Velvære i verdensklasse

De har solid oppakning på ryggen, for de medbringer selv mad og soveudstyr – enkelte også små letvægtstelte. Ellers overnatter de i nogle af de simple stenhuse, »refuges,« som findes langs ruterne. Når man er på dagsvandring uden forsyning og andre fornødenheder i Korsikas bjerge i de yderste af døgnets timer, er det netop vigtigt, man lægger ekstra tid til. For der skal også være plads til uforudsete hændelser. Lige fra at man kan gå ad den forkerte sti, til at man falder, eller vrider om på foden.

Vandreture for alle

Ingen af delene er vi udsat for, og snart aner vi taget på Hotel Dominique Colonna, som ligger pragtfuldt nede i bunden af dalen, tæt på bjergbyen Corte, men alligevel midt i naturen. Ikke på noget tidspunkt kan en øl smage bedre end efter en strabadserende og lang dags bjergvandring. Af med de tykke støvler, og så bare flade ud på terrassen med den lokale, iskolde Pietra. Og en dyb, afslappet søvn følger snart efter. På en vægt ville Korsika veje godt til. Dens vælde af bjerge, især på øens indre, kan næsten tage pippet fra én Frem for at gå den lange GR 20, som de færreste i øvrigt fuldfører, dels fordi den er barsk visse steder, dels fordi den samlede rute normalt tager ikke under 14 dage, så vælger vi endagsture, som til gengæld giver mulighed for at opleve meget forskellige områder af denne skønne Middelhavsø. Nogle af rigtig dejlige afvekslinger fra de indre høje bjerge er de ruter, som følger kystområderne, hvor man går i makien – denne blanding af buske og små træer, som dominerer landskabet. Synet af det blå hav til den ene af siderne er altid forjættende.

Vil gerne løsrive sig
 
Ofte drejer man lige rundt i terrænet, og så åbenbarer den skønneste vig sig nedenfor med en lille gryde af sandstrand. I det hele taget er Korsika et af de steder i verden, hvor der findes de bedste muligheder for vandreture i naturen i alle kategorier og sværhedsgrader. De lette, hvor også børnene kan være med til de hårde og barske, som kræver rutine og vældig god kondition. Og, så dem midt imellem, som der er flest af.

Selv om vi har sat et klart fokus på vandring, kommer vi ikke uden om bilen. Den fører os til steder, vi ikke ville nå ellers. Vi oplever både natur, større byer, vidunderlige, små vige og bugte med skønne badestrande. Og et utal af små flækker, som klæber sig fast til de høje klippevægge i bjergene. Helt oppe mod nord den 40 km lange halvø, som peger op mod det Frankrig, mange korsikanere har et noget ambivalent forhold til.


Strandene er visse steder i verdensklasse. Tager man sig lidt tid, finder man en del uhyre kønne små vige med lækre strande og krystalklart vand.

Sprogfrustrationen blandt de frihedselskende korsikanere får man meget snart et helt konkret vidnesbyrd om på vejene. Alle vejskilte er skrevet på fransk og korsikansk. Helt konsekvent – og uden undtagelse – er alle de franske stednavne sprayet over med sort. Ligeledes ser man overalt aftryk på t-shirts, håndklæder, gavle osv. af det korsikanske frihedssymbol, det sorte maurerhoved med pandebånd og ring i øret.

Er det så en konflikt og frustration i forhold til Frankrig, som er ægte følt, eller et udslag af at »ride med på bølgen.« Det lader sig sikkert enkelt besvare. Men der er ingen tvivl om, at hvis der blev holdt en folkeafstemning om løsrivelse fra Frankrig, så ville en ikke ubetydelig andel af de 260.000 korsikanere vælge skilsmissen.

Krævende hårnålesving

Som gæst får de nationalistiske tendenser ingen negative konsekvenser. Tværtimod oplever man en uhyre stor venlighed fra langt de fleste. Korsikanerne ønsker at bevare turismen. De vil tilmed gerne have mere af den, men gudskelov går de ikke på kompromis med principperne. Masserne ønsker de ikke, og derfor ser man heller ikke betonhoteller i flere etager, som så mange andre steder omkring Middelhavet. Dens vælde af bjerge, især på øens indre, kan næsten tage pippet fra én På en vægt ville Korsika veje godt til. Dens vælde af bjerge, især på øens indre, kan næsten tage pippet fra én. Som bilist må man vænne sig til de mange hårnålesving og ikke mindst beregne god tid til at komme fra A til B. Et kig på et kort over den valgte rute fortæller måske, at afstanden næppe overstiger 25 km, men målt i tid er det en helt anden sag. Så kan ruten nemt tage en time at køre.

Nu er det jo sjældent målet at nå hurtigst muligt frem, når man kører ad små bjergveje på en ferietur, nej, så er det egentlige mål vel turen i sig selv. At nyde og værdsætte den afsindigt storslåede natur. Derfor sker det forudsigeligt, at man stopper med hyppige intervaller for at suge indtrykkene – og den luft – i sig. Og med garanti også har fotoapparatet i fulde omdrejninger. Derved kan de nævnte 25 km nemt ende med at tage – ikke en time – men to.

Mondæn by for sejlere

Calvi, Bastia og Sant Florent på øens nordlige halvdel er tre byer, som er værd at ofre tid på. Bastia var engang hovedstad, men da Napoleon, som er øens mest berømte person, ikke brød sig om den, men foretrak Ajaccio på øens vestlige midte, valgte han at gøre den til hovedstad.

Bastia led meget under anden verdenskrig, men heldigvis fik nogle af byens prægtige barokbygninger lov at forblive nogenlunde intakte.

Dernæst har den en vidunderlig beliggenhed ved havet, og dens havn danner en hestesko, flankeret af charmerende huse og en marina med masser af caféer og restauranter. Bastia er nok den mest driftige af alle Korsikas byer, og det driller indbyggerne ofte dem i Ajaccio med.

Lidt selvhævdelse må man også have lov til, når man er frataget sine »hovedstads-rettigheder.«

Calvi længere oppe mod nord er til gengæld sin egen uden synderlig indblanding i interne historiske stridigheder om magt. Her langs marinaen spadserer de elegante og tydeligt rige turister. Måske de lige er ankommet i en af de prangende lystyachts, som i nogle tilfælde nærmere ligner små færger. I hvert fald er hele den indre del af den store havn fyldt godt op med disse enorme lystfartøjer. Byens citadel våger over byen og medvirker til at skabe en helt egen skøn stemning og atmosfære.

Mad og vin i særklasse

Folk sidder henslængt på de mange caféer eller på de talrige fiskerestauranter og fortærer hummer, søtunge og andre lækkerier fra havet. Endnu længere oppe langs vestkysten, lige før halvøen starter, ligger charmerende St. Florent og lokker. Den er i skarp konkurrence med Porto Vecchio nede på sydøstkysten om at være Korsikas svar på St. Tropez ved den franske riviera.

Mondænt er her i hvert fald. Også her er der kamp om pladsen omkring marinaen, såvel på vandet med de mange lystbåde, som på land ved de mange spisesteder og caféer.

Efter nogle dages strabadserende ture på gåben – og sågar også på cykel nu og da, føler man da også en bestemt følelse af retfærdighed over at kunne slænge sig i god mad og vin.

Læs også:
Gudinder og tiggere i Nepal
Nyd en nat i minusgrader på Icehotel
Trendy og toptunet vinter-destination

.

Andre læser dette lige nu

Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Læs seneste udgaver

Cxense Display
Cxense Display
�